Amazon og Macmillan slås om priser for e-bøger

Amazon bøjer sig nu for et af de største forlag i USA, som selv vil bestemme priserne for e-bøger.

Foto: Mikkel M¿ller J¿rgensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Macmillan, et af de seks største forlag i USA, har vundet over Amazon i en strid om prisen på e-bøger. Amazon forsøgte ellers at lægge maksimalt pres på Macmillan ved at stoppe salget af forlagets e-bøger i weekenden, men i sidste måtte forretningen alligevel bøje sig for forlagets krav og nu kan Macmillans e-bøger igen køber hos Amazon. Til stor ærgrelse, hvilket Amazon giver udtryk for i denne meddelelse.

Fremover vil Macmillan forlange mellem 12,99 og 14,99 dollar for hver e-bog. Amazon mener at det er for dyrt. Men nu vil forretningen overlade det til kunderne at afgøre, om det er rimeligt at betale op til 15 dollar for en elektronisk bog, som kun kan læses med Kindle.

Amazon bruger sit eget, DRM-beskyttede format, som ikke er kompatibelt med andre e-læseapparater. Men Amazon tilbyder et gratis Kindle-læseprogram til pc'er, så man kan også læse bøgerne uden en Kindle.

Macmillan er et af de forlag, der samarbejder med Apple i den nye e-boghandel iBooks, som skal lanceres sammen med den nye iPad. Den bliver opfattet som en stor trussel mod Kindle, og Amazon har reageret ved at annoncere en App Store til Kindle i stil med den softwarebutik, der anvendes findes til iPhone og iPod Touch.