Amazon får hjælp fra e-boglæser

Internetboghandlen Amazon fik god hjælp af e-boglæseren fra Kindle, da virksomheden kunne præsentere en vækst på 16 procent på overskuddet i regnskabet for 3. kvartal.

Foto: HO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amazon kunne torsdag præsentere en stigning i overskuddet på 16 procent ved 3. kvartalsregnskabet. Således fik virksomheden et resultat efter skat på 231 millioner dollar i de tre sommermåneder indtil september. Samme periode sidste år kunne Amazon præstere et resultat på 199 millioner dollar. Det skriver BBC.

Omsætningen steg 39 procent 7,56 milliarder dollar, men virksomheden oplyser også, at de totale udgifter steg mere end 40 procent til 7,29 milliarder dollars.

Eboglæseren er populær


Overskuddet skyldes blandt andet den populære e-boglæser fra Kindle, der blev lanceret i USA i 2007. SIden er den kommet i handlen i andre lande, senest i Storbritannien 2009 og er blevet Amazons hurtigst- og bedstsælgende produkt. Derfor er det heller ikke underligt, at omsætningen for virksomhedens største salgskategori - elektronik og generelle merchandise - skød op 68 procent til 3,97 milliarder dollar.

Omsætningen fra andre ting som CDer, DVDer og bøger steg med 14 procent til 3,35 milliarder dollar.

Og her stopper det ikke. Amazon siger, at man i årets sidste tre måneder forventer et salg på mellem 12 og 13 milliarder dollar, hvilket svarer til en vækst på mellem 26 og 40 procent. Aktien steg da også med 4 procent på dagen for regnskabet, men da virksomheden efter børsluk noterede en forventning om, at driftsresultatet for fjerdekvartal måske vil falde i forhold til sidste år, faldt aktierne med 5 procent.

Mike Koskuba, analytiker fra Victory Capital Management, har dog tillid til, at virksomheden vil fortsætte den fine præstation.

- Jeg tror, at feriesæsonen vil blive ret stærk for Amazon. Kindles kommer til at sælge exceptionelt godt, siger han til BBC.

- Jeg tror også, at generelle merchandises vil tage godt fat i fjerde kvartal.