Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Amazon-ansatte protesterer løbende over for lave lønninger, men nu handler de på det.
Onsdag vil medlemmerne af GMB Union, en fagforening, der organiserer industriarbejdere i stort set alle sektorer, nemlig strejke i Amazons varehus i Coventry øst for Birmingham, skriver BBC.
De har ellers fået en lønstigning på lidt over fire kroner i timen, men det slår ikke til mod inflationen, som også raser i Storbritannien, mener fagforeningen.
Til mediet fortæller Amazon-medarbejderne Garfield Hilton og Darren Westwood om »alvorlige« arbejdsforhold og siger, at de konstant bliver overvåget af deres chefer.
Selv et toiletbesøg kan føre til kritiske spørgsmål fra deres chefer, beretter de.
Og de fortæller også, at selv robotterne i varehuset i Coventry bliver behandlet bedre, end de ansatte gør.
Men Amazon køber ikke kritikken.
De har nemlig et system, der »anerkender gode præstationer«, og så opfordrer de medarbejderne til at tage imod coaching, så de kan hjælpe de ansatte med at nå deres mål, siger en talsmand for Amazon, BBC har talt med.
Amazons ansatte fortæller om et system, hvor ledere i varehuset sporer medarbejdernes præstationer, og at der løber tid på arbejdsdagen, når der ikke bruges tid på at scanne de varer på Coventry-lageret, som efterfølgende sendes videre i systemet og ud til kunderne.
Men også den del er en sandhed med modifikationer, mener talsmanden for Amazon, som BBC har talt med.
»Hvis en medarbejder logger ud, hvilket de kan gøre til enhver tid, sættes præstationsstyringsværktøjet på pause«, lyder det.
Af de 1.500 arbejdere på Amazons varehus i Coventry forventes det, at omkring 300 går i strejke onsdag,