Amagerbankens store taber

Karsten Ree føler sig ført bag lyset af Amagerbankens tidligere ledelse.Rigmanden kunne have scoret den store gevinst, men fik et tab på 800 mio. kroner.

Karsten Ree. Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg vil gerne undskylde og beklage min entré i banken og de konsekvenser, det har haft for jer alle sammen. Jeg tror, at I har set mig som en fanebærer«.

Sådan sagde en influenzaramt Karsten Ree i en tale til aktionærerne i Falkonér Centret på Frederiksberg, da Amagerbankens konkurs var blevet en kendsgerning. Bankens dødskamp sluttede 6. februar i år, og aktionærerne tabte deres penge.

»Det er en frygtelig historie,« som den berømte danske forfatter H. C. Andersen indleder sit eventyr »Det er ganske vist« med. Amagerbanken gik ned med flaget denne dystre vinterdag for ti måneder siden, hvor kulde og regn dagen igennem lagde op til aftenens skæbnesvangre meddelelse. Ved 20-tiden 6. februar meddelte statens skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, at den havde overtaget banken. Det skete, efter at ledelsen for banken havde konkluderet, at nye kapitalindskud til styrkelse af egenkapitalen ikke kunnet fremskaffes.

Den helt store taber

Absolut største taber ved krakket var den kulørte rigmand Karsten Ree, der tabte omkring 800 mio. kroner på sin fatale satsning. En væsentlig del af katastrofen havde grund i bankens risikable lån til spekulative storkunder. De samme kunder som Karsten Ree i frustration har kaldt »badutspringere« og »sprællemænd«.

I september 2010 skød adskillige tusinde investorer 900 mio. kroner ind i banken – blandt dem altså Karsten Ree. Fem måneder efter kom krakket. Samtlige indskudte penge var pist væk. Selv indlånerne fik tab. Obligationsejere, andre banker og staten stod også med tab, efter at banken med sine kulørte og farverige aktører og vovehalse havde spillet fallit med bankens penge.

En sur Karsten Ree følte sig ført bag lyset af bankens tidligere ledelse og kaldte medlemmerne for »dårlige mennesker«. Men iværksætteren tog en enorm risiko, da han gik på eventyr. Karsten Ree lugtede muligheden af en gevinst. Hvis banken var blevet reddet, havde Karsten Ree kunnet sole sig i mediernes søgelys efter at have scoret den score gevinst.Det var finansmanden Per Siesbye, der i sin tid tog Karsten Ree med ud i Amagerbanken. Han ringede til Ree for at høre, om han havde lyst til at blive storaktionær i Amagerbanken.

Prygl til bestyrelsen

Bankens tidligere ledelse, især bestyrelsesformand N. E. Nielsen og adm. direktør Jørgen Brændstrup, måtte tage imod mange prygl. De fik rollen som skurke. De gik ind på det risikable ejendomsmarked og gjorde dermed banken sårbar over for den senere finanskrise.

Da aktionærerne skød penge ind i 2010, skete det for at opfylde betingelserne fra Finansiel Stabilitet om at give banken en garanti på 13,5 mia. kroner. Amagerbanken var i mange år anset som en virkelig solid og stabil bank. Konkursen rystede udlandets tillid til hele det danske bankvæsen, og almindelige indskydere mistede for første gang i nyere tid penge. Staten kan med Bankpakke 4 atter blive nødt til at give lånegarantier til andre danske banker. Staten vil kunne tabe penge på garantien ved et krak som Amagerbankens, da garantierne bliver tildelt efter de samme regler som dengang. Dermed står intet i vejen for en gentagelse af milliardfadæsen i Amagerbanken.

Det kan koste staten mere end to mia. kroner midlertidigt at have holdt liv i den kuldsejlede Amagerbanken.