Amagerbankens obligationsinvestorer flygter i panik

Amagerbankens risikovillige obligationer styrtdykker i kurs. Den effektive rente på obligationerne er nu på op til 82 pct. årligt, hvilket er et tegn på, at der er stor skepsis over for bankens overlevelses­muligheder. Samtidig kan banken slet ikke sælge nye aktier med den nuværende børskurs.

Aktionær Michael Møllegaard Jessen, der smed penge ind i Amagerbanken sidste gang krisen kradsede, er forarget over ledelsen i Amagerbanken – forarget over hvordan den f.eks. har kunnet finde på at lade sine kunder spekulere i valuta, som i sidste ende kostede Amagerbanken 300 mio. kr. Denne gang skyder han ikke flere penge ind. Fold sammen
Læs mere