Amagerbankens aktiekurs vil dykke til under en femmer

Selv hvis Amagerbankens redningsforsøg lykkes, må bankens aktionærer forberede sig på en aktiekurs under fem kroner, viser beregninger foretaget af Berlingske Business.

Bestyrelsesformand N.E. Nielsen (t.v.) og storaktionær Karsten Ree. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis alt går efter planen, vil Amagerbankens aktiekurs torsdag den 19. august falde til under fem kr.

Det kan måske få en del af bankens 40.000 aktionærer til at få morgenkrydderen galt i halsen, men det vil ikke være et tegn på bankens umiddelbare sammenbrud. Der er blot tale om simpel finans-matematik.

Set direkte i forhold til bankens slutkurs i fredags på 17,10 kr. er der, som omtalt i Berlingske Business i går, tale om en rabat på op til 82 pct. på de nye aktier. Bankens bestyrelsesformand, Niels Erik Nielsen, erkender, at de nye aktier vil blive solgt billigt.

»Vi har vurderet, at det er nødvendigt at komme med et markant forslag for at sikre kapitaludvidelsen. Det skyldes ikke mindst, at vi befinder os i tidsnød og samtidig i en sommerperiode,« siger Niels Erik Nielsen.

Han påpeger dog, at rabatten er mindre set i forhold til den teoretiske værdi, også kaldet TERP-rabatten, der måler aktiernes teoretiske pris, efter værdien af tegningsretter til nye aktier er blevet fraregnet.

»Jeg er godt klar over, at det på overfladen virker som en voldsom rabat, vi giver i forbindelse med denne aktieemission. Men hvis du, som professionelle investorer gør, kigger på den såkaldte TERP-værdi, er rabatten faktisk meget markedskonform,« fortsætter Niels Erik Nielsen.

Og det har bestyrelsesformanden en pointe i. For hvis banken som planlagt går i gang med et salg af nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer 24. august, vil retten til at modtage tegningsretter som aktionær normalt forsvinde tre børsdage før.

For 12,53 kr. tegningsret

Baseret på et regneeksempel fra Amagerbanken selv, der går ud på at banken sælger knap 266,2 mio. nye aktier til tre kr. stykket, har Berlingske Business beregnet, at hver tegningsret baseret på fredagens slutkurs på 17,10 kr. har en værdi på knap 1,57 kr. I det eksempel vil hver eksisterende Amagerbank-aktie give ret til otte tegningsretter, der altså i alt har en værdi på 12,53 kr.

De aktier, der bliver handlet efter 19. august, har ikke ret til at modtage gratis tegningsretter, og derfor skal de 12,56 kr., som tegningsretterne er værd, trækkes fra kursen på 17,10 kr. Dermed kommer man frem til, at Amagerbank-aktierne i hvert fald i teorien skal have en værdi på 4,57 kr.

Det endelig tal kan naturligvis vise sig at være lidt forskelligt, alt efter hvor mange nye aktier banken rent faktisk vil trykke, og om tegningskursen bliver tre eller fire kr. Men at kursen vil falde voldsomt, er utvivlsomt.

Om aktionærerne så rent faktisk kan sælge de tegningsretter, de ikke vil udnytte for 1,57 kr. stykket, er en anden sag. Tegningsretter handles nemlig som aktier, så kursen fastsættes af udbud og efterspørgsel og kan både være nul og mere end 1,57 kr. Det sidste er dog næppe sandsynligt.

Rabat på 34 procent

Med det regnestykke i hånden kan det også beregnes, at aktionærerne vil få en reel rabat på 34 pct. ved at købe nye aktier til tre kr. stykket, og hvis kursen falder yderligere op til aktieemissionen, vil det tal være lavere.

Det er faktisk ikke en specielt høj rabat, for situationen er anderledes end for bl.a. Jyske Bank og Nordea, der sidste år solgte nye aktier.

»De var jo ikke i direkte krise, hvor de var tvunget til at hente ny aktiekapital. Her ved man, at hvis ikke der kommer ny kapital ind som aktie- eller ansvarlig lånekapital, vil banken ikke overleve. Det lykkedes for både Skælskør Bank og Amagerbanken sidste efterår, men det var åbenbart en stakket frist for Skælskør Bank - og måske også for Amagerbanken,« siger professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School (CBS), der tilføjer, at det historisk set er sjældent, at kriseramte banker får tilført ny kapital.

Bankens bestyrelsesformand er dog optimistisk.

»Jeg kunne ikke finde på at spilde folks tid, hvis jeg ikke troede på dette projekt. Men det siger sig selv, at vi er under et tidspres, som tvinger os til at fremsætte forslagene, efterhånden som de bliver færdige. Normalt ville vi jo vente, til vi havde forhandlet færdig med aktionærerne, men det er der ganske enkelt ikke tid til,« siger Niels Erik Nielsen.