Amagerbanken havde rædselsfuldt andet kvartal

Amagerbanken havde et rædselsfuldt andet kvartal, hvor nedskrivninger på 487 mio. kr. betød, at banken fik et resultat før skat på minus 470,9 mio. kr. (Opdateres)

Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amagerbankens andet kvartal blev langt værre end ventet. Banken havde ganske vist den 28. juni fortalt, at man havde tabt 300 mio. kr. på kunders fejlslagne valutaspekulationer, men det viser sig nu, at det langt fra var alle nedskrivningerne.

I første kvartal havde Amagerbanken nedskrivninger på 102,8 mio. kr., men i andet kvartal er der kommet yderligere 487,2 mio. kr. til, så nedskrivningerne i første halvår i alt er på 590 mio. kr.

Det betyder, at resultatet før skat, som i første kvartal var på minus 7,3 mio. kr., i andet kvartal endte på minus 470,9 mio. kr. Det betyder igen, at egenkapitalen fortsætter med at falde, så solvensen nu er på 15,5 pct., mod 17,1 pct. ved udgangen af marts.

Banken har for nyligt fået et forhøjet individuelt solvensbehov, så solvensen mindst skal være på 13,4 pct.