Amagerbanken: Fratrådt bestyrelsesmedlem fortsætter storudsalg

Tidligere bestyrelsesmedlem i Amagerbanken, Jesper Reinhardt, sælger fortsat stort ud af sine Amagerbanken-aktier.

Jesper Reinhardt (i midten). Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det tidligere bestyrelsesmedlem i Amagerbanken, Jesper Reinhardts selskab Buster Holding, sælger igen ud af sine aktier. Denne gang er det en ordentlig portion på mere end 1 mio. aktier, der er blevet solgt til 2,9 mio. kr. i går - altså dagen før den dramatiske ekstraordinære generalforsamling, hvor Jesper Reinhardt trak sig fra bestyrelsen sammen med blandt andre formand N.E. Nielsen.

Jesper Reinhardt har gennem flere dage solgt ud af sine Amagerbank-post. Mandag solgte han 358.001 stk. aktier og før det solgte han 676.612 stk.

Mandag fremgik det samtidig af en anden meddelelse, at også bestyrelsesmedlem i Amagerbanken Henrik Håkonsson og hans selskab havde solgt aktier for cirka 1 mio. kr. Henrik Håkonsson solgte 127.187 aktier for cirka 355.000 kr., mens selskabet Henrik Håkonsson Holding solgte 230.813 aktier for cirka 645.000 kr.

Håkonsson var også blandt de bestyrelsesmedlemmer, der undlod at genopstille op generalforsamlingen.

RB-Børsen