Alvorligt angreb tvinger Jaguar til at lukke fabrikker

Den britiske bilproducent blev alvorligt ramt af hackere og må lukke fabrikker og bede ansatte blive hjemme. Intet tyder på, at data er blevet stjålet.

Jaguar måtte lukke for bilproduktionen efter hackerangrebet, som tvang selskabet til at lukke sine it-systemer for at begrænse skaden. Arkivfoto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Et hackerangreb har lagt den britiske bilproducent Jaguar Land Rover ned.

To af Jaguars hovedfabrikker i Storbritannien er blevet »alvorligt påvirket« af hackerangrebet, som begyndte søndag og rammer på et tidspunkt, hvor bilfabrikkerne har særligt travlt.