Alvorlige advarsler fra whistleblower i hvidvasksag blev pist væk

Danske Banks whistleblower i hvidvaskskandalen undrer sig: I 2013 og 2014 advarede han topledelsen om flere mistænkelige forhold i den estiske filial. Men to af hans helt centrale advarsler – bl.a. om misbrug af danske kommanditselskaber – blev aldrig undersøgt nærmere af banken.

Firmafabrikanten Dan Consulting (Strand House), der står bag hundredevis af mystiske skuffeselskaber, hvoraf flere har tilknytning til hvidvasksagen i Danske Bank, havde i en periode kontor her på Nybrogade i det indre København. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt
Læs mere
Fold sammen

To af de helt centrale advarsler, som Danske Banks interne whistleblower sendte til bankens topledelse i 2013 og 2014, blev tilsyneladende aldrig undersøgt nærmere dengang af bankens egne jurister.

Whistlebloweren advarede blandt andet direktionen om, at ansatte i bankens estiske filial medvirkede til de mistænkelige aktiviteter, samt at en række danske kommanditselskaber (K/Ser) stod bag en del af de suspekte pengestrømme.

Men hvor Danske Banks interne jurister dengang undersøgte flere af whistleblowerens andre påstande – bl.a. om filialens elendige hvidvaskkontrol – blev der aldrig fulgt op på de to advarsler om medvirken og kommanditselskaber. Det fremgår af Danske Banks advokatundersøgelse af sagen, der blev præsenteret i sidste uge af advokatfirmaet Bruun & Hjejle.

Undersøgelsen konstaterer blandt andet, at de to centrale oplysninger aldrig fandt vej til den liste over whistleblowerens advarselspunkter, som bankens juridiske afdeling udfærdigede tilbage i 2014 med henblik på at få løst problemerne.

»Flere af whistleblowerens påstande var dog kun omtalt i listen i meget brede vendinger, mens andre helt var udeladt, herunder påstande om intern medvirken og påstande angående K/S-selskaber,« konstaterer rapporten – dog uden at give en nærmere forklaring på årsagen.

Oplysningen vækker dyb undren hos en af sagens absolutte hovedpersoner – nemlig whistlebloweren selv, en tidligere chef i Danske Bank-koncernen, hvis identitet Berlingske er bekendt med. Han betinger sig anonymitet.

»Det er besynderligt,« skriver whistlebloweren i en e-mail til Berlingske, hvori han især undrer sig over, at der aldrig bliver fulgt op på hans detaljerede oplysninger om kommanditselskaberne.

»Som det fremgår af rapporten, indberettede jeg en whistleblowerrapport om mistænkelige danske kommanditselskaber. Jeg advarede højtplacerede ansatte i 2014 om dette,« skriver han og fortsætter:

»Hvad foretog disse højtplacerede personer sig på baggrund af min advarsel? Rapporten giver egentlig ikke svaret. Den peger blot på, at beskyldningerne relateret til kommanditselskaber »helt var udeladt« af afrapporteringerne,« skriver whistlebloweren, der forlod banken i 2014.

»Blev mine rapporter bare smidt i skraldespanden af disse højtplacerede ansatte? Blev bestyrelsen informeret? Blev det danske finanstilsyn informeret? Det er et vigtigt spørgsmål. For hvis tilsynet blev informeret, hvorfor blev forholdene så ikke straks indberettet til politiet?« spørger whistlebloweren i e-mailen til Berlingske.

De spørgsmål ønsker Danske Bank ikke at besvare:

»Bruun & Hjejle har fremlagt en ganske omfattende undersøgelsesrapport, der har ledt frem til de konklusioner, vi præsenterede på pressemødet i onsdags. Men da der fortsat er igangværende undersøgelser hos myndighederne, så har vi ikke mulighed for at kommentere på detaljer udover det, der allerede fremgår af advokaternes undersøgelse,« oplyser pressechef Kenni Leth fra Danske Bank i en e-mail.

Høj diskretion og lav skat

Den britiske hvidvaskekspert Graham Barrow har arbejdet med hvidvaskbekæmpelse i storbanker som HSBC og Deutsche Bank. Han forstår godt, at whistlebloweren, der med Barrows ord »har taget store risici for at advare banken,« undrer sig over, at så væsentlige elementer er udeladt.

»Af alle banker i verden burde Danske Bank forstå risikoen ved danske kommanditselskaber,« siger Graham Barrow.

De danske kommanditselskaber minder om to andre selskabsformer, der blev benyttet hyppigt til at sløre bagmændene bag de mistænkelige transaktioner gennem Danske Bank Estland, nemlig de britiske LP og LLP-selskaber. Begge selskabsformer har i årevis muliggjort lav skattebetaling og høj grad af diskretion for de bagvedliggende ejere.

Graham Barrow vurderer, at der kan være en god grund til, at Danske Bank ikke har ønsket at undersøge kommanditselskaberne.

»Det ville flytte problemerne klart fra Estland og ind i Danmark,« siger hvidvaskeksperten.

Den manglende opfølgning dengang på whistleblowerens to advarsler er opsigtsvækkende – især ved nærmere læsning af Danske Banks advokatundersøgelse. For ifølge undersøgelsen var der tilbage i 2014 god grund til at tage hans advarsler seriøst i banken.

I kølvandet på whistleblowerens advarsler konstaterede bankens interne revision eksempelvis i 2014, at der var »potentiel risiko for«, at ansatte i filialen samarbejdede med de lyssky bagmænd og bevidst dækkede over de mistænkelige aktiviteter.

Alle kommanditselskaber var mistænkelige

Advokatundersøgelsen hæfter sig også ved kommanditselskabernes tilstedeværelse i Danske Bank-afdelingen i Tallinn:

Ifølge rapporten havde 53 danske kommanditselskaber konti i Danske Bank Estland i perioden 2007-2015, og »alle disse kunder er fundet mistænkelige. De 53 kunder delte de samme adresser i København (syv i alt), og langt størstedelen af dem havde også de samme direktører,« står der i advokatundersøgelsen.

Med andre ord fremstilles whistleblowerens advarsler som både alvorlige og velunderbyggede af Danske Banks egen advokatundersøgelse.

Whistlebloweren skriver i e-mailen til Berlingske, at Danske Bank-ledelsen dengang i høj grad burde have hæftet sig ved kommanditselskabernes store transaktioner.

»Lad os gøre det klart, hvad vi taler om her: Den største bank i Danmark havde 53 mistænkelige kunder i den estiske non-resident-afdeling, der altså ikke var fra et eller andet skattely eller Storbritannien. Det var danske selskaber, indregistreret på de samme syv adresser i København og med udbredt sammenfald i direktører,« skriver han.

Forbindelse til »Russian Laundromat«

I alt havde den estiske filial 72 danske kunder i perioden 2007 til 2015, der samlet tegnede sig for knap én procent af pengestrømmen på 1.500 mia. kr. gennem non-resident-porteføljen. Det fremgår ikke af Danske Bank-rapporten, hvor stor en del af beløbet, der løb gennem de 53 kommanditselskaber.

Berlingske har tidligere beskrevet, at tre af de danske kommanditselskaber havde konti i Danske Bank Estland og modtog penge fra hvidvask-setuppet »Russian Laundromat«.

Her tegnede selskaberne Under Elmene Trading, Skovlunde Handel og Nielsen Brothers sig for 39 transaktioner i 2013 og 2014 på i alt 145 mio. kr. »Russian Laundromat« blev angiveligt benyttet af organiserede russiske kriminelle til at sende store beløb ud af Rusland.

Whistlebloweren har tidligere udtalt sig anonymt i Berlingske med kras kritik af bl.a. Finanstilsynets rapport om sagen fra maj. Det var ham, der tilbage i december 2013 advarede bankens direktion om mulig hvidvask med tråde til Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste FSB. I månederne efter advarede han altså om flere mistænkelige forhold, og advarslerne førte med tiden til en langsom oprydning i porteføljen af udenlandske kunder – non-residents – i den estiske filial.

Whistleblower i dialog med estisk tilsyn

Whistlebloweren har tidligere over for Berlingske peget på, at Finanstilsynets rapport om hvidvasksagen fra maj 2018 havde »fem væsentlige mangler eller misforhold« – dog har han med henvisning til sin tavshedspligt over for banken hidtil afvist at uddybe hvilke mangler, der var tale om. Nu røber han dog, at en af disse mangler i tilsynets rapport netop var oplysningen om kommanditselskaberne, som nu afdækkes i bankens egen undersøgelse. De resterende punkter vil whistlebloweren fortsat ikke fortælle om.

Whistlebloweren har tidligere erklæret sig parat til at tale med de danske myndigheder, hvis banken ville frigøre ham helt fra hans underskrevne tavshedsklausul. Men ifølge ham har han og Finanstilsynet ikke kunnet nå til enighed med Danske Bank om vilkårene.

Til gengæld er whistlebloweren nu i dialog med det estiske finanstilsyn, bekræfter han. Her er sagen angiveligt mere enkel, da estisk lovgivning giver det estiske tilsyn bredere juridiske beføjelser til at kontakte og afhøre centrale vidner.

»Vi har på intet tidspunkt stillet os i vejen for, at whistlebloweren kunne tale med det danske finanstilsyn, og det gælder fortsat. Vi har ikke mulighed for at kommentere whistleblowerens udtalelser,« lyder det fra Danske Bank-pressechef Kenni Leth.