Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ugemagasinet fik sidste år ny – og yngre – chefredaktør. I den anledning skærpede magasinet, der de forgangne år har set oplaget rasle ned, sin redaktionelle profil.
»Vi har haft en bred målgruppe i mange år, men den har nok stille og roligt drejet sig, så det alligevel mest henvendte sig til den øvre del af målgruppen, og det ville vi gerne ændre på,« forklarer chefredaktør Camilla Frank om den nye profil.
Nye fokusområder
Alt for Damernes officielle målgruppe er kvinder mellem 25 og 40, men kernelæseren er ofte i trediverne og opad, mens de yngre kvinder hælder mod månedsmagasinerne. Det var det, der skulle ændres på.
Ugemagasinet har derfor sat fokus på tre nye hovedområder – artikelstof, sundhed og mode – for derved bedre at nå hele spektret af læsere. Konkret vil det eksempelvis sige, at chefredaktør Camilla Frank har stillet nye krav til de interview, magasinet bringer.
»Vi har altid bragt historier om kendte, og det vil vi også gerne fortsætte med, men så skal de ikke bare fortælle om deres nye filmrolle eller deres pæne hjem.
Alt for Damerne skal være et sted, hvor de kan fortælle om deres mere personlige problemer, for det kan vores læsere også lettere relatere til,« siger chefredaktøren.
Og noget tyder på, at omlægningen indtil videre har båret frugt. Alt for Damerne har i hvert fald øget oplaget og kan som det eneste af ugemagasinerne til kvinder bryste sig af vækst fra andet halvår 2008 til andet halvår 2009.
Ifølge chefredaktør Camilla Frank nyder også bundlinjen godt af de nye takter.
»Det er gået rigtig godt. Læsertallet er steget, og vores annoncevækst er stor i øjeblikket. Vi har allerede nået budgettet for første halvår.«
