Alt det som ingen ser ...

Nyhedsanalyse.

Erhvervsjournalist, Michael Korsgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Torsdag klokken 14.27 stod nærværende skribent på hovedbanegården i København med ambitionen om at tage et tog mod Aarhus en lille halv time senere for at være klar til at dække retsopgøret mellem Vestas og Henrik Nørremark den følgende morgen. Indrømmet, jeg var måske i rigeligt god tid, men jeg ville for alt i verden ikke misse den sjældne mulighed, som det er at se en virksomhed få krænget sit inderste ud i en retssal.

Vestas havde det formentlig på den diametralt modsatte måde, for mens jeg ledte efter min perron, indgik man et forlig med den tidligere finansdirektør.

At dømme efter de seneste måneders optakt til retssagen giver forliget god mening, for medierne har haft adgang til rigtigt mange kompromitterende dokumenter fra politiafhøringerne af Vestas-toppen og senest fra Vestas’ revisor.

Såvel formand Bert Nordberg og Jørgen Huno Rasmussen, der sad i bestyrelsen, da man politianmeldte Nørremark, har fået trukket deres vidneforklaringer hele vejen gennem mediemaskineriet og tilbage igen. Overskrifter som »Vestas gav yacht, limousine og luksusrejse til partner« og »Ditlev Engel fyrede sig til to år ekstra i chefstolen«, som begge udspringer af Dagbladet Børsens adgang til politiafhøringerne af Vestas-toppen, har skabt enorme frustrationer i Vestas’ hovedkvarter i Aarhus.

Men hvorfor indgå et forlig, hvis alle skabsskeletterne i forvejen ligger til offentligt skue? Johannes Poulsen, der var direktør i Vestas i 15 år, fremkommer med en meget valid pointe på disse sider: Det giver grobund til fortsatte spekulationer og rygtedannelser, når man så sent i et forløb indgår et forlig. Når Vestas har brugt tre og et halvt år på kampen mod Nørremark og nu blot mangler 18 retsdage, kan det dårligt være regningen for affæren, der kvæler Vestas. Og det skulle også være mærkværdigt, hvis et dokument, som ændrer Vestas’ jurdiske vurdering, pludselig er dukket op efter tre og et halvt år.

Det er nok snarere udsigten til, at alt det mest beskidte undertøj i Vestas ville komme i aviserne fra Lem til Rønne, der har holdt selskabet fra retssalenes ubarmhjertige åbenhed.

Hvor stort, forliget mellem Nørremark og Vestas blev, er holdt hemmeligt. Men det er nok mere end rimeligt at antage, at Vestas er den betalende part, men at beløbet ikke ligefrem fører til en nedjustering hos vindmølleproducenten. Den egentlige regning er dog blevet trehovedet i Vestas og består af en stor omgang dårlig presse, udgifter til advokater og rådgivere samt nu et forlig. Det kan Vestas så holde op mod værdien af alt det, som ingen så, og vurdere, om det var værd at bruge 40 måneder på sagen.