Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ugebladsgiganten Aller Media vil fortsætte med sin opkøbsiver i 2014, der ifølge selskabets topchef skal byde på mindst én stor investering fra selskabets side. Det skriver dagbladet Børsen.
- Vi skal gerne have mindst én ny investering på plads i 2014 og jeg håber på at få en ny omsætning ind i huset, som er minimum i størrelsesordenen som Nyhavn Rejser, udtaler Pål Thore Krosby, topchef i Aller Media, til dagbladet Børsen, med henvisning til det store og overraskende opkøb af Nyhavn rejser, som Aller Media betalte omkring 300 mio. kr. for sidste år.
Et af de helt centrale mål med de nye investeringer er at gøre Aller langt mindre afhængig af den kriseramte mediebranche, og især bladindustrien, hvor oplagstallene er under kraftigt pres.
Aller har siden 2012 fulgt en såkaldt safaristrategi, hvorigennem virksomheden går på jagt efter opkøb, der skal øge omsætningen, men det er indtil videre kun blevet til et større opkøb, nemlig 70 pct. af selskabet Nyhavn Rejser.
Forklaringen på, at det indtil videre ikke er blevet til mere kan findes i den nuværende markedssituation, ifølge en analytiker.
- På et eller andet tidspunkt skal nogle af Allers penge aktiveres, men man skal jo passe på ikke at købe for dyrt. I øjeblikket er priserne på virksomheder ret høje, udtaler Lau Svenssen fra Aktieinfo, til dagbladet Børsen.