Alle vil have patent på Europa

Antallet af europæiske patentansøgninger vokser år for år, og stadig flere ansøgninger kommer fra Asien og USA. Nok halter Europas økonomi bagefter, men for mange oversøiske virksomheder er det stadig afgørende, at Europa anerkender deres opfindelser.

Peter Holme Jensen fik i fjor den europæiske opfinderpris for udviklingen af en metode til at forvandle forurenet vand til drikkevand. Virksomheden bag, Aquaporin, har siden modtaget store indskud fra kinesiske investorer og Danica Pension. Priser giver ikke smør på brødet, men de skaber opmærksomhed og letter arbejdet med at tiltrække kapital. Foto: Tim Brakemeier/EPA
Læs mere
Fold sammen

I Berlin i juni i fjor vandt Peter Holme Jensen, stifter af Aquaporin, et dansk cleantech-firma, der har udviklet en metode til at forvandle forurenet vand til drikkevand, den europæiske opfinderpris. Den uddeles hvert år af Det europæiske Patentkontor, European Patent Office (EPO) med hovedsæde i München. Siden har Aquaporin, hvor ejendomsinvestoren Mikael Goldschmidt er hovedaktionær, fået nye medejere. To kinesiske virksomheder inden for vandrensning og Danica Pension har investeret i den danske koncern, der gennem årene har fået tilført et stort trecifret mio.-beløb for at kunne slå igennem med sin banebrydende teknologi. Nu skal det briste eller bære. Fremover er det vigtigere at tjene penge end at vinde priser, men den europæiske patentpris var alligevel vigtig. Den bidrog til at få kineserne og Danica Pension med ombord.

I år var der til gengæld ingen nominerede danske kandidater til den fornemme pris, der blev uddelt torsdag i sidste uge i Paris. De fleste kandidater kom fra Frankrig. Et land vi normalt ikke forbinder med en levende iværksætterkultur og hvis erhvervsliv under alle omstændigheder kæmper hårdt for at klare sig på globalt plan.

Men det blev nu en hollandsk kvinde, Laura van ’t Veer, der vandt den pris, som tilgik Peter Holme Jensen i fjor. Hun blev tildelt prisen for sin opfindelse af en genbaseret vævstest, der kan gøre behandlingen af kvinder med brystkræft mere målretettet.

Patentsystem i god form

Danske, franske eller hollandske vindere. Det er et fedt. De har alle arbejdet med patenter, og den gode nyhed er, at det europæiske patentsystem er i bedre form end længe. Der blev i fjor indgivet over 275.000 patentansøginger, ny rekord. Ikke bare fra Europa, men fra hele verden. Europa er nemlig et attraktivt område at tage patent i. Og en uafhængig undersøgelse blandt patentbureauer viser, at det europæiske patentkontors ydelser vurderes til at være af væsentlig højere kvalitet end tilsvarende patentmyndigheder uden for Europa.

Herhjemme godkendte vi ved en folkeafstemning i fjor det nye europæiske enhedspatent, der nu gør det muligt at opnå et patent i 28 europæiske lande med en enkelt ansøgning på enten engelsk, tysk eller fransk. Tidligere skulle man have patent i hvert enkelt land, før det gjaldt i hele Europa. Og det skulle oversættes til 28 sprog. Den reform har man arbejdet på i mere end 30 år. Og flere EU-nationer mangler da også at ratificere traktaten. Typisk EU-tempo, ville nogle måske sige.

Men faktisk har Det europæiske Patentkontor ikke noget med EU at gøre. Det er en uafhængig institution, som blev skabt sideløbende med EU, eller EF, som det hed i gamle dage. Derfor kan du også finde medlemslande uden for EU, der er tilsluttet. Som f.eks. Schweiz, Norge og Island. Sågar Serbien og Albanien er med, selv om de ikke tæller meget i statistikken over lande, hvorfra de fleste patentansøgninger kommer. Her vejer især Tyskland til. Du kan ikke besøge en tysk virksomhed uden at se en opslagstavle i receptionen med de patenter, virksomheden har udtaget.

Det begyndte med glasmosaikker

Patenter er en ældgammel opfindelse. Grunden blev lagt for 600 år siden, da bystaten Venedig fandt ud af, at byens glaskunstnere, der på det tidspunkt var verdensberømte, tøvede med at give deres viden om glasmosaikker videre og oplære nye glarmestre i næste generation. De ville hellere hemmeligholde deres glaskunst og kun give tips og tricks til nogle ganske få. Bystaten løste problemet ved at tilbyde glaskunstnerne en eneret til at udnytte deres håndværk, mod at de fortalte andre, hvordan de gjorde. Dette princip er også bærende for vores dages patent kultur. Opfinderen får en tidsbegrænset eneret til at udnytte sin opfindelse, hvis han kan dokumentere, at den er unik. På den måde kompenseres, han for alle de penge, han har brugt og alt det besvær, han har haft undervejs. Til gengæld skal han i detaljer offentliggøre sin viden om, hvori opfindelsen består, og den viden er tilgængelig for alle. Den findes hos det europæiske patentkontor, som oven i købet i de senere år har øget tilgængeligheden ved at stille sin omfattende database med tekniske ord til rådighed for Googles oversættelsesmaskiner.

Tre afgørende fordele

Patenter har tre helt afgørende fordele. Iværksættere får en mulighed for at udnytte deres innovation i typisk 20 år. Og en tilskyndelse til at blive ved – også når det ser sværest ud. Ingen kan kopiere ham, uden at det får konsekvenser. Men han kan selv vælge at give andre adgang til at bruge patentet.

Som modydelse får samfundet en offentlig tilgængelig viden om, hvordan en lang række opfindelser er sat sammen. Derved behøver andre ikke »opfinde den dybe tallerken«. Ressourcespild undgås

Endelig udløber patentet, og det fører til ny innovation – ikke bare hos patentejeren, der må sikre, at han kan klare sig, når eneretten ophører. Men også hos alle konkurrenterne. Desuden betaler patenthaveren en fornyelsesafgift hvert år. Det tvinger ham til at overveje, hvor længe han vil fastholde sin eneret.

Alternativet til patenter er at holde sine opfindelser hemmelige. Men det vælger stadig færre. Også fordi udviklingen går hurtigere, hvis man kan dele sin viden med andre.

Patenttagning har stor betydning for den velstand, som virksomhederne skaber. Det er undersøgt og dokumenteret af Det Europæiske Patentkontor.

Patenter, som handler om at få eneret på en teknologi, varemærker, som handler om beskyttelse af navnet på et brand, designbeskyttelse, som handler om at have eneret til et design og copyright, som handler om beskyttelse en tekst eller et kunstnerisk værk, benyttes af de fleste virksomheder.

Samlet taler vi om begrebet intellektuelle rettigheder, på engelsk intellectual property (IP). Ud fra dette begreb har EPO regnet sig frem til, at 321 brancher i Europa er IP-intensive. D.v.s. de i særlig grad udtager patenter, varemærker, designbeskyttelse og copyright.

De IP-intensive virksomheder findes især inden for medicinalindustri, kemisk industri, elektriske maskiner og IT – selv om man dog ikke kan tage patent på software. Når det gælder varemærker, er det eksempelvis virksomheder i sportsbeklædning, smykker, og lignende, der dominerer.

Design anvendes i alle brancher

Copyrights bruges mest i kommunikations- og mediebranchen.

Alt i alt skaber de IP-intensive virksomheder 26 pct. af alle job i Europa. Hvis man regner jobbene hos deres underleverandører med, stiger tallet til 39 pct.

Danmark er et af de lande, hvor der målt pr. indbygger udtages flest patenter – især inden for medicin og biotech. Vi udtager 0,52 patent pr. 1.000 indbyggere. Men vi overgås dog af Sverige, Finland og ikke mindst Tyskland og Tjekkiet. Til gengæld er Danmark et af de lande, der i følge EPO-undersøgelsen er bedst til at købe patenter og udnytte dem. Og det er jo nok så vigtigt.