Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De 27 suspenderede SAS-ansatte, som blev beskyldt for chikane af arbejdende kolleger under strejken i februar, kan nu vende tilbage til arbejdet.
SAS beskyldte de 27 for at have forsøgt at forhindre kolleger i at møde på arbejde under de fire strejkedage, som begyndte fredag. Men her små to uger efter strejken er der endelig afklaring, og anklagerne er trukket tilbage.
Kabinepersonalet hos SAS gik i strejke fredag den 27. februar over, at SAS flytter 147 medarbejdere en anden overenskomst.
Lørdag meldte SAS ud, at selskabet var klar til at forhandle med kabinepersonalet, hvis det gik i arbejde igen. Det gjorde de ansatte ikke, og konflikten landede i Arbejdsretten.
Retten pålagde kabinepersonalet at gå i arbejde klokken 12.30 søndag, men det nægtede de ansatte. De understregede, at de ønskede en acceptabel aftale med SAS, før de ville gå på arbejde igen, men under trussel om en opsigelse valgte de altså mandag formiddag alligevel at afblæse strejken.
Situationen for de 27 suspenderede er imidlertid først blevet endeligt afklaret her små to uger senere. 20 har fået besked tidligere, mens de sidste syv fik afklaret deres situation torsdag lidt før klokken 14.