Alle mandeblades moder kan være på vej mod salg

Magasinet Playboy kan være tæt på at skifte ejermand, og prisen skulle angiveligt være mellem to og tre milliarder dollars.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: YM YIK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Året er 1953. Den første udgave af magasinet Playboy er netop udkommet, og sund fornuft byder enhver at slå op på midtersiden og se Marilyn Monroe slange sig i intet andet end »Chanel no. 5.«

Det er en gammel traver inden for kategorien mandeblade, der nu kan være på vej mod et salg. Hugh Hefner grundlagde Playboy i Chicago i 1953, men det er lang tid siden, at et magasin først og fremmest kunne sælge på nøgne kvinder.  Det er der kommet alt for mange på markedet til.

Magasinet hed dengang Stag Party, men navnet blev hurtigt ændret til Playboy. Hugh Hefner, der fyldte 90 år i april, havde arbejdet hos magasinet Esquire i Chicago og fik familie og venner til at investere 8.000 dollar i foretagendet. Første nummer solgte i 50.000 eksemplarer.

Og det - måske - mest berømte mandeblad af dem alle kan altså være ved at skifte ejermand, det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er de to Hollywood-branche direktører Jeff Sagansky og Harry Sloan, der efter sigende er i fremskredne forhandlinger om at erhverve magasinet. Og prisen lyder på mellem to og tre milliarder dollars, skriver Reuters.

Sagansky er tidligere formand for CBS Entertainment og co-præsident for Sony Pictures Television, og Harry Sloan tidligere formand og administrerende direktør for Metro-Goldwyn-Mayer.

Gennem årene har værdien af Playboy-logoet oversteget magasinets. Oplaget af Playboy-magasinet er faldet fra omkring 5,6 millioner i 1975 til omkring 800.000 seneste år.

Men selv en gammel krikke kan lære nye tricks, og Playboy er begyndt at revidere sig selv. For det skal bemærkes, at Playboy i februar tog en beslutning om at droppe de nøgne damer til fordel for letpåklædte - og en enkelt i hijab.

Kilder, som Reuters har talt med, advarer om, at forhandlingerne om overtagelsen stadigt kan gå i vasken. Forhandlingerne er fortrolige og de to parter i handlen har ikke ønsket at udtale sig.