Alle energiselskaber nu klar til at åbne fibernet for konkurrenter

Politisk pres og ønsket om at få flere kunder på de milliarddyre net får nu energiselskaberne til at love konkurrenter adgang til at sælge Internet, TV og telefoni. Der er dog ingen præcis dato på løftet, og prisen bliver afgørende.

Hidtil har store dele af de fibernet, som danske energiselskaber har lagt i jorden, været lukket land for andre udbydere af Internet, TV og telefoni end energiselskabet selv og dets datterselskaber. Det lover de nu at ændre på. Arkivfoto: Thomas Breinstrup Fold sammen
Læs mere

De danske energi- og elselskaber erklærer sig nu samlet rede til at lukke konkurrenter ind og levere internetforbindelser, TV og telefoni på deres fibernet - de første vil åbne i 2018.

Meldingen kommer gennem energiselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, som torsdag eftermiddag orienterede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der lige efter sommerferien skal forhandle et nyt og bredt teleforlig med de overordnede retningslinier for, hvordan alle danskere får bedre mobil- og internetforbindelser, i land. Der er allerede brede, politiske krav om, at fibernettene om fornødent skal tvangsåbnes, så der ikke skal investeres i flere parallelle net i jorden rundt omkring i landet.

Dansk Energi: Klar - men ikke på én gang

Det nord- og midtjyske Eniig - en sammenslutning af EnergiMidt, HEF og Energinord - meldte tidligere på ugen ud, at selskabets fibernet fra 2018 åbnes i håbet om at få flere kunder koblet på, når udvalget af internet-, TV- og telefonabonnementer - og dermed også konkurrencen på priserne - bliver større.

Vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge, fremhæver også de nye forretningsmuligheder som den væsentligste grund til at melde åbningen ud nu.

»Det sker nu, fordi elselskaberne er kommet så langt i udviklingen, at de er klar til at åbne deres net for andre udbydere på kommercielle vilkår, så kundrne kan få maksimal valgfrihed. Det kommer dog ikke til at ske på én gang, for man er på forskellige udviklingsniveauer. Men alle har sat sig sammen og sagt, at vi bør give kunderne den maksimale oplevelse, og det vil ske, når man er organisatorisk og teknisk klar til det, for det giver det bedste produkt,« siger han.

S: Selvfølgelig skal det ikke være gratis

Nogen vil nok beskylde jer for at rykke nu, hvor der er et bredt, politisk pres for at tvangsåbne nettene?

»Lad markedet løse, hvad markedet kan. Så kan politikerne regulere dér, hvor markedet ikke selv kan. Vi har mærket en efterspørgsel fra mange sider, og derfor er der nulagt en plan. Da vi begyndte at investere i fiber, var det også målet at gøre nettene åbne, men det var meget omstændeligt fra starten at åbne nettene. Nu er vi nået til, at vi kan imødekomme ønsket om at få andre indholdsleverandører. Hvornår alle net er åbne, kan jeg ikke svare præcist på, men indholdsleverandørerne er naturligvis interesseret i at komme ind, hvor der er en stor kundemasse, og så vil andre komme til efterhånden,« siger vicedirektøren.

Det springende punkt er, hvad det skal koste konkurrenter at leje sig ind. TDCs net er i kraft af TDCs størrelse reguleret af myndighederne. Socialdemokraternes IT- og teleordfører, Karin Gaardsted, slog tidligere på måneden fast over for Berlingske, at de store investeringer ikke skal være foretaget forgæves.

»Vi skal undgå, at der etableres parallelle net. Det er en helt tåbelig investering i vores lille land at bygge flere net mange steder. Derfor arbejder Socialdemokraterne for, at nettene bliver åbnet. Og det skal selvfølgelig ikke være gratis. Man skal betale leje for at bruge andres net,« sagde hun.

Lige over 500.000 har fiberforbindelse

Energiselskaberne har siden begyndelsen af 2000-tallet investeret milliarder af kroner i at lægge lysoptiske fiberkabler i jorden for at kunne skabe konkurrence til især TDCs landsdækkende fastnet. Dengang lovede man Konkurrencestyrelsen, at nettene ville blive åbne, så der blev mere at vælge imellem for kunderne. Fiberforbindelser er hurtigere end fastnet og kabel-TV-net og kan bringe både Internet, TV og telefoni med sig. Det samlede antal kunder i Danmark med fiberforbindelse har dog netop kun rundet en halv million husstande.

Elselskabernes fælles salgsselskab, Waoo, er blevet Danmarks fjerdestørste TV-leverandør og tredjestørste internetleverandør, mens SE/Sydenergi i 2012 købte landets næststørste kabel-TV-selskab, Stofa, for selv at kunne bestemme tempoet. SE ønsker ikke over for Berlingske at kommentere situationen lige nu men har tidligere på konferencer fortalt, at man forventer at kunne åbne i 2018.