ALK overrasker med overskud

Verdens største på markedet for allergivacciner, ALK-Abelló, klarede sig bedre end ventet gennem tredje kvartal.

Foto: CHRISTIAN CHARISIUS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Blandt andet blev analytikernes forventning om et underskud på bundlinjen gjort til skamme. Her realiserede ALK-Abelló et overskud på 26 mio. kr. mod et overskud på 9 mio. kr. i tredje kvartal 2013. Analytikerne havde ventet et tab på 2 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Selskabet omsatte for 522 mio. kr. mod 509 mio. kr. i tredje kvartal af 2013 og analytikerforventningen på 520 mio. kr.

Driftsresultatet (EBITDA) før særlige poster endte i perioden på 57 mio. kr. mod et overskud på 54 mio. kr. i tredje kvartal et år tidligere og analytikerforventningen 45 mio. kr.

ALK-Abelló venter fortsat at komme ud af regnskabsåret 2014 med et driftsresultat (EBITDA) på omkring 450 mio. kr. opgjort før særlige poster. Og omsætningen ventes stadig at ramme cirka 2,4 mia. kr.

Analytikere estimerede forud for regnskabet et EBITDA-resultat før særlige poster på 449 mio. kr. og en omsætning på 2441 mio. kr. for hele 2014, ifølge SME Direkt.