Akut mangel på arbejdskraft spreder sig

Stadig flere brancher kan ikke skaffe de ansatte, som de har brug for, fordi alle har skullet ansætte igen på samme tid oven på coronakrisen. Det kan betyde højere priser for forbrugerne. Problemet skal helt til tops på politikernes dagsorden, siger analytikere.

Det er fortsat turismebranchen med hoteller og restauranter i front, der har sværest ved at skaffe den arbejdskraft, som de har brug for. Men nu spreder problemet sig til stadig flere brancher. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mangelen på arbejdskraft spreder sig nu til stadig flere brancher og bliver stadig mere akut.

33 procent af alle virksomheder inden for servicebranchen melder i september om mangel på arbejdskraft, hvor det i august var 28 procent, viser friske tal fra Danmarks Statistik.

Det er ny rekord på et tidspunkt, hvor der ellers er ved at komme rigtigt god gang i hjulene igen oven på coronakrisen.

Turismen er stadig hårdest ramt

Den største stigning – fra 21 til 32 procent – rammer forlag, tele- og it-virksomheder, mens hoteller, restauranter og andre virksomheder inden for turisme stadig topper. Her skriger 63 procent efter arbejdskraft. De bliver tæt forfulgt af vikarbureauer og tilsvarende virksomheder, hvor 61 procent i september ikke kunne skaffe de folk, som de har brug for.

I bygge- og anlægssektoren melder 48 procent af virksomhederne nu om mangel på arbejdskraft, hvilket er det højeste niveau, siden man begyndte at måle det i 2005.

Hvor stort problemet er i industrien, vil først kunne ses om en måned, når tallene herfra er klar.

»Den kraftige stigning i mangelen på arbejdskraft skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsen er sprunget kraftigt i vejret i kølvandet på genåbningen. Mange virksomheder har skullet genansætte på samme tid og inden for en kort periode, hvilket har gjort det vanskeligere at rekruttere ny arbejdskraft,« siger cheføkonom Tore Stramer fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Dermed ender problemet ifølge ham »på toppen af efterårets politiske to-do-liste«.

»Der er brug for politisk handling nu og her, der øger udbuddet af arbejdskraft i den private sektor for at afværge en truende overophedning af dansk økonomi,« siger Tore Stramer.

Kunderne mangler ikke – men det gør hænder og materialer

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, ser også truende tegn forude, hvis der ikke sker noget drastisk.

»Baggrunden er naturligvis positiv, da dansk økonomi er sprintet ud af coronakrisens kløer, men det er kritisk for økonomiens potentiale og udvikling over den nærmeste tid. Det betyder, at virksomhederne ikke kan producere det, som de gerne vil. Og samtidig vil forbrugerne med tiden mærke det på pengepungen ved højere priser, og det vil tage toppen af efterspørgslen, som risikerer at bremse økonomien,« vurderer han.

Der er ellers ikke mangel på kunder.

»Kunder er der masser af, men virksomhederne kan ikke tage flere ordrer ind. Seks ud af ti af vores medlemmer peger på manglen på kvalificerede medarbejdere som den største vækstbarriere lige nu. Det er næsten en fordobling, siden vi spurgte før sommerferien. Manglen på arbejdskraft har aldrig været større. Samtidig mangler der materialer og udstyr i mange brancher. Især hører vi fra vores industri- og byggevirksomheder, at der er lange leveringstider på nødvendige råvarer og at priserne stiger. Der er reelle vækstudfordringer i store dele af økonomien,« siger Morten Granzau Nielsen, chef for Økonomisk Politik og Analyse i Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI).

Risiko for højere priser

Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, ser dog lyspunkter.

»Manglen på arbejdskraft stiger måned for måned, og det gælder nu på tværs af erhvervslivet. Det kan blive den helt store hæmsko for genopretningen, der risikerer at stagnere. Arbejdsmarkedet er fortsat skævvredet i forhold til tidligere med over 30.000 flere ansatte i sundhedssektoren. I takt med at behovet for vaccinations- og testcentre mindskes vil en stor del af disse strømme til andre sektorer, hvilket vil bidrage til at mindske flaskehalsene på arbejdsmarkedet,« siger han.

Også cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, tror, at den kommende tid kan løse lidt af knuden op.

»Formentlig bliver det nemmere at finde folk i den kommende tid, men man skal nok ikke regne med, at det bliver nemt. Mange brancher, også byggeri, hoteller og restauranter, havde problemer med at få folk også før coronakrisen, og det var altså ikke, fordi økonomien var overophedet i 2019. Der er ingen tvivl om, at mangel på arbejdskraft er en reel begrænsning på væksten herhjemme nu, men det store spørgsmål er, om det også vil udløse en overophedning og en efterfølgende krise. Det kan ske, hvis vi ser uholdbart store lønstigninger og tab af konkurrenceevne, som efterfølgende skal genoprettes. Det er vi et godt stykke fra i øjeblikket, hvor konkurrenceevnen i udgangspunktet er god, og vi har et stort overskud på betalingsbalancen,« vurderer han.