Aktionærforening villig til at give køb på hurtige gevinster i Danske Bank

Dansk Aktionærforening ser hellere et stabilt langsigtet afkast, frem for at ledelsen i Danske Bank presser citronen og risikerer nye skandaler.

Danske Banks tidligere ledelse lovede i mange år aktionærerne bestemte afkast, men det vil banken ikke længere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I en årrække har Danske Bank været i ekstraordinært gavehumør. Banken har med formand Ole Andersen og topchef Thomas Borgen i spidsen sendt rekordmange milliarder tilbage til aktionærerne i form af udbyttebetalinger og aktietilbagekøbsprogrammer.

Men Danske Bank har ingen planer om at vende tilbage til den mangeårige målsætning om at give aktionærerne faste afkast, der blev skrottet i 2018. Det fortalte bankens nye bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, fredag i et interview med Berlingske. Det skyldes, at målet ikke tager højde for, hvordan konjunkturerne og markedet i den finansielle sektor i øvrigt bevæger sig.

Selskab Kurs Ændr. %

Normalt er kasserede afkastmål ikke ligefrem aktionærernes kop te, men Karsten Dybvads melding kommer på så ekstraordinær en baggrund, nemlig bankens hvidvaskskandale, at Dansk Aktionærforening er klar til at give køb på hurtige gevinster.

»De seneste års udvikling i Danske Bank – og i det omkringliggende samfund – har vist, at det ikke kun handler om at gå efter et kortsigtet højt afkast, men i lige så høj grad et langsigtet stabilt afkast. I den sammenhæng virker Karsten Dybvads udmelding ganske fornuftig,« siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening, der repræsenterer investorer og aktionærer.

Ingen fribillet

Han noterer sig, at Karsten Dybvad fastholder Danske Banks langsigtede ambition om at være blandt de tre mest lønsomme banker i Norden.

»På den måde giver han jo ikke køb på, at banken skal være konkurrencedygtig også over for aktiemarkedet. Ved at se bort fra de absolutte vækstmål viser Karsten Dybvad banken ud på en rejse, hvor han i endnu højere grad end hidtil skal vise, at en ny ledelsesstil og nye talenter kan skabe en interessant vækstrejse, som aktionærerne vil være med på,« siger Mikael Bak.

»Det er på ingen måde en fribillet for hverken Karsten Dybvad eller den nye ledelse. Analytikerne og de private aktionærer vil fortsat holde skarpt øje med, hvordan det går banken kvartal for kvartal. Men det er klart, at meldingen sender et signal om, at aktien skal ses som en mere langsigtet og ansvarlig investering,« tilføjer han.

Ifølge bankekspert Lars Krull gør Danske Bank klogt i ikke at jagte bestemte afkastmål.

»Det er for mig at se det rigtige. Vi skal huske på, at Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, i meget lang tid har sagt, at bankerne skal lade være at jagte så høje afkast. Jeg har også selv sagt ved flere lejligheder, at jo mere reguleret bankerne er, jo mere skal de skrue ned for deres afkast,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Endnu mere frygtindgydende

Nationalbankdirektør Lars Rohde har også gentagne gange sagt, at banker skal være kedelige virksomheder. Ifølge ham har de danske banker sat barren for højt, når de har jagtet afkast på egenkapitalen på over 12 procent om året.

»De mål, som er fastsat af pengeinstitutterne, forekommer høje, når man tager hensyn til, at statsobligationsrenten er meget tæt på nul. Det kan betyde, at bankerne for at opnå de høje mål må forhøje enten deres risici eller deres gearing,« lød det eksempelvis fra Lars Rohde i 2016.

Året efter begyndte de første afsløringer i hvidvasksagen at rulle, da Berlingske kunne afsløre, at meget store beløb uhindret var passeret gennem Danske Banks estiske filial. Siden har Danske Banks egen undersøgelse vist, at op mod 1.500 milliarder kroner er strømmet gennem den estiske filial mellem 2007 og 2015.

Fredag langede Karsten Dybvad ud efter Danske Banks tidligere ledelse, som ifølge ham ikke har »investeret nok« i den langsigtede forretning. Derfor vil banken afsætte flere penge til både medarbejdere og systemer, der bl.a. skal opdage tegn på hvidvask.

Lars Krull vurderer, at Danske Bank med storaktionæren A. P. Møller Holding i ryggen befinder sig i en særlig situation, hvor den kan tillade sig at tænke langsigtet for at komme på fode igen.

»Hvis banken begynder at have hjertet med og ikke kun går benhårdt efter kortsigtede afkast, skal banken nok blive en endnu mere frygtindgydende konkurrent. Vi skal jo ikke glemme, at Danske Bank på mange måder er langt foran de andre banker, når det gælder priser og konkurrencedygtighed,« siger Lars Krull.