Aktionærerne har presset på i årevis. Nu får udskældt bryggeri endelig en uafhængig bestyrelse
Noget tyder på, at der blæser nye vinde over Harboes Bryggeri i Skælskør, der i årevis er blevet beskyldt for nepotisme og sammenblanding af interesser. På den årlige generalforsamling fredag valgte selskabet en bestyrelse, hvor størstedelen af medlemmerne kan betragtes som uafhængige. Netop dét har investorerne efterlyst i årevis.





