Aktionærer taber 700 mio. kr. på dansk fodbold

Mens Brøndby igen er i krise, og flere klubber skal hente ny kapital, vokser det kritiske fokus på økonomien bag dansk fodbold. Samlet har de børsnoterede klubber kostet investorerne over 700 mio. kr.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ingen steder i Europa er så stor en del af fodboldklubberne børsnoterede som i Danmark.

Det har givet klubberne flere penge til spillerindkøb, men med krisen i Brøndby, det seneste års ballade i FC København og planlagte kapitalrejsninger Aab, AGF og FC Midtjylland er der kommet kritisk fokus på de børsnoterede fodboldklubber.

Uden undtagelse har klubberne nemlig kostet deres aktionærer penge, mens ledelseseksperter kritiserer klubbernes ageren på børsen.

Samlet set har aktionærerne i de børsnoterede klubber tabt 713 mio. kr. i den tid, de respektive klubber har været på børsen. Det viser beregninger som Emil Bergander - medforfatter til en helt ny bog om Superligaklubbernes økonomi "Spillet uden for banen" - har lavet for Business. (Se grafik: Så meget har klubberne kostet aktionærerne)

Lever på en drøm

Siden Brøndby gik på børsen i 1987 som den blot anden klub i verden, er flertallet af de danske topklubber fulgt efter. I dag er syv ud af Superligaens 12 klubber på børsen, og blandt topholdene er det kun OB, der ikke er børsnoteret.

Aktiemarkedet har givet klubberne adgang til flere penge, men også mulighed for at tabe flere penge. Der er nemlig et mønster i, hvad fodbolklubberne bruger aktionærernes penge på.

"Kapitaltilførslerne er blevet brugt til tre ting: Brandslukning efter tab, penge til at gå ind i nye forretningsområder som f.eks. ejendomsbranchen og til køb af nye spillere," siger Emil Bergander.

Læs også:  Her er Verdens rigeste fodboldklubber


Særligt den sidste anvendelse af pengene er omdiskuteret. For mens klubberne selv håber, at nye spillere vil give bedre resultater og dermed flere tilskuere og bedre økonomi, findes den sammenhæng ikke i realiteternes verden.

"Jagten på sådan en positiv spiral er en misforståelse. Barcelona er om nogen inde i en god cirkel med stjernespillere, stjerneresultater og kæmpeomsætning. Men klubben havde 600 mio. kr. i underskud sidste år. Sportslig succes er på ingen måde en garanti for økonomisk succes. Faktisk er det sådan, at de største underskud findes i nogle af de europæiske storklubber som har den største omsætning," siger Emil Bergander.

Eksemplet Lazio

Det er ikke kun i Danmark, at der er kritisk lys på børsnoterede fodboldklubber. I Italien er årets højdespringer på børsen i Milano hovedstadsklubben S.S. Lazio SpA, til trods for at ingen analytikere dækker aktien.

Lazio er overraskende nummer et i Serie A og er steget 252 pct. på børsen i år mod fire pct. sidste år.

"Lazio har haft en anormal udvikling de seneste måneder efter fire til fem års stabile aktiepriser. Der er ingen offentligt tilgængelige nyheder, der kan forklare den udvikling. Førerpositionen i Serie A er ikke nok til at forklare stigningen og handlernes omfang," siger Alfredo Parisi til Bloomberg. Han leder en gruppe investorer i Federsupporter, som har indklaget Lazio til det italienske finanstilsyn.

Dårlig investering

I Italien er analytikernes forventning, at Lazio-aktien vil rasle ned igen, når klubben begynder at tabe.

Se også: Så galt kan det gå for Parken


Forklaringen er, at investorer i fodboldaktier er styret af resultaterne og kærlighed til klubben, mens store, professionelle investorer holder sig væk, fordi fodboldklubber er svære at værdiansætte.

"Det står aktionærer frit for at sætte deres penge i fodboldklubber, men som investering betragtet er det ikke klogt. Omvendt må man medgive de børsnoterede klubber, at de har sat standarden, og herhjemme har der ikke været en dansk mester siden Herfølge, som ikke har været børsnoteret," siger Emil Bergander.