Aktiesalg har pustet nyt liv i DONG på havet

Henrik Poulsen aner et punkt i horisonten, hvor DONGs havvindforretning er selvfinansierende. Han mener, at man har fundet formlen for at gøre vindmølleinvesteringer attraktive og leder nu efter nye typer af investorer. Intet af det havde dog været muligt uden kapitaludvidelsen i januar.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Henrik Poulsen har kørt skrivebordet op, så han kan arbejde stående. På DONG-topchefens kontor står en mandshøj model af en vindmølle, og bag ham står topchefens obligatoriske bogsamling. Blandt dem en bog om Danmarks 100 mest magtfulde topchefer. Hvis Henrik Poulsen slår op på side 95, kan han se et blyantstegnet billede af sig selv som den 16. mest magtfulde erhvervsleder i kongeriget.

Igennem en rum tid var det uklart, om Henrik Poulsen skulle bladre længere for at finde sig selv og DONG. For elmarkedet er i opbrud i hele Europa. Alle energikonglomeraterne har skåret til, og senest har Europas største energiselskab, tyske E.On, offentliggjort, at man deler sig i to – en del til vedvarende energi og en til resten. DONG har selv været igennem processen. Væk er store dele af den tabsgivende gasforretning, og nu er det havvindmøllerne, der tegner DONG.

Det har ikke været en let omlægning, og det var ikke en omlægning, som DONGs allerede pressede bøger kunne klare selv.

»Den primære grund til, at vi tog frisk egenkapital ind var i virkeligheden, at det er kapitalkrævende at opbygge så stor en havvindforretning, som vi gør. Der er et punkt derude, hvor havvindmølleforretningen begynder at generere så meget kapital fra den løbende drift, at den selv kan finansiere den videre udbygning. Derfor kan man også sige, at egenkapitalindskuddet har været en strategisk bro, der skal føre os videre til det punkt, hvor havvindmølleforretningen bliver selvfinansierende. Alternativet havde været at skære ned,« siger Henrik Poulsen.

Stadig stort momentum

DONG-chefen er veloplagt og smilende, da Berlingske møder ham. Han taler roligt og holder fra tid til anden halvlange pauser for at vælge de rigtige ord. Han er ikke typen, der siger »øh«.

Der har heller ikke været meget tøven i DONGs fokus på havvindmøllerne. Man er absolut markedsleder og udviklet fire af de seks største offshore-parker i verdenen. Det absolutte hovedmarked er Storbritannien, der har mere havvindkraft end resten af verdenen tilsammen. På det seneste har en række udviklere dog skrinlagt en række projekter omkring de britiske øer. Scottish Power og tyske RWE har begge lagt et projekt i graven for nyligt, og DONG har opgivet at udvikle to projekter i år. Det seneste for bare to dage siden. Henrik Poulsens analyse er, at de pressede energimarkeder i Europa har presset en række aktører til at gøre sig klart, hvad deres kernekomptencer er og så prioritere. Men Henrik Poulsen er ikke bekymret for markedet i Storbritannien.

»Nej, det er jeg faktisk ikke. Jeg tror, at det er naturligt, at der er nogle projekter, der viser sig ikke at være stærke nok til at finde vej til en investeringsbeslutning. Hvis man ser samlet på det, så oplever vi faktisk ganske stort momentum i den britiske havvindindustri,« siger DONGs topchef.

På investorjagt

Som Henrik Poulsen var inde på tidligere, så kræver det store mængder kapital at udnytte dette momentum. Den enorme London Array havvindpark kostede for eksempel over 16 milliarder kroner. Tidligere har de store udviklere selv betalt for festen og fundet kapital i deres eget system. Den havarerede europæiske energisektor taget i betragtning er der ikke i samme grad rum til en vindmøllepark hist og her,

DONG Energy har haft held til at tiltrække industrielle investorer, konkurrenter og pensionskasser til at skyde kapital i sine projekter. Den slags investorer er der masser af derude, siger Henrik Poulsen, der også begynder at kigge på finansveje.

»Givet, at der findes utrolige mængder pensionskapital rundt om i verden i et exceptionelt lavrentemiljø, så er det klart, at der er et tiltagende fokus på at finde alternative investeringer. Derfor oplever vi egentlig, at interessen er vedholdende og ret stor. Vores opgave er at opdyrke investorinteressen, men også at give dem den fornødne indsigt i havvindmøller som investeringsobjekt. Det arbejder vi løbende på, og det betyder også, at vi arbejder nye investorsegmenter op. Der er nye segmenter, som vi prøver at åbne op for at finde nye finansieringskilder,« siger han.

Hvilken type finansiering kunne det være?

»Jeg vil ikke give et specifikt svar. Men der ligger ikke revolutioner. På den ene side har man investorsegmenter, og på den anden har man geografi. Og så skal vi se på, hvilke felter vi allerede er inde på, og hvilke felter vi skal kigge på.«

Er der generelt brug for, at der kommer nye finansieringskilder ind?

»Jeg tror, at det er godt for markedet, at man opdyrker nye segmenter. Men jeg oplever også, at interessen er så stærk, at investorerne selv kommer på banen.«

Utallige muligher for kapital

Pensionskasserne er de mest oplagte investorer i havvindprojekter, fordi de i højere grad end andre efterlyser et stabilt og sikkert afkast til sine kunder. Sådan vil det også være i fremtiden, påpeger Jens Houe Thomsen, der er DONG-analytiker hos Jyske Bank. Men der er flere andre finansieringskanaler, som kunne være interessante for DONG at udforske, fortæller Jens Houe Thomsen:

»Vi har set eksempler på såkaldte yield companies. Hvor man for eksempel tager fire vindmølleparker, putter dem i samme selskab og så børsnoterer man selskabet. På den måde får man et sikkert afkast, men også en mere likvid investering,« siger Jyske Banks analytiker, »Man kunne også forestille sig, at man fik private equity ind i konstruktionsfasen, og når det så er slut, så kan man sælge sin andel til en pensionskasse.«