Aktieklø til Lauritz.com: Største børsfald nogensinde

Auktionshuset Lauritz.com har afleveret endnu et rædselsfuldt regnskab og falder som en sten på børsen. Tirsdag formiddag tager selskabets aktie det største fald på en enkelt dag nogensinde.

Auktionsparret Mette Rode og Bengt Sundstrøm har en rædselsfuld dag på børsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Lauritz.com

Det går voldsomt ned ad bakke for auktionshuset Lauritz.com. Tirsdag morgen fremlagde selskabets nye svenske topchef Erik Norberg et regnskab, der var så rædselsfuldt, at aktionshusets aktie straks tog et kæmpe dyk. Med et fald på næsten 20 pct. har Lauritz-aktien ramt det største fald på en enkelt dag nogensinde.

Det står skidt til for Lauritz.coms forretning, da auktionhusets omsætning bliver ved med at skrumpe med flere millioner kroner. Samlet set kommer Lauritz.com ud af årets første ni måneder med en underskud på knap tre millioner kroner.

Udviklingen i Lauritz.com står i skærende kontra til de gyldne løfter, som aktionshusets ejer, Bengt Sundstrøm, lokkede aktionærerne med, da selskabet gik på børsen i sommeren 2016. Dengang lød målsætningen, at Lauritz.com skulle være til stede i lige så mange lande som den verdensomspændende møbelgigant IKEA.

Auktionshuset var igennem en særdeles turbulent børsnotering i juni 2016, der i første omgang blev udskudt i sidste øjeblik. Få uger senere landede det omdiskuterede auktionshus så alligevel på børsen i Stockholm til en noget lavere pris. Det har dog været en gedigen aktienedtur for forretningsparret Mette Rode og Bengt Sundstrøm, der har set selskabets aktiekurs rasle ned.

I løbet af 2016 bød Lauritz.com aktionærerne på en giftig cocktail bestående af faldende omsætning, massive renteudgifter på et svensk obligationslån og store uklarheder om en nedslidt lagerhal på Østerbro, der står over for en omfattende og kostbar renovering.

Siden børsnoteringen den 22. juni 2016 er Lauritz.coms markedsværdi faldet med mere end 60 pct.