Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det gigantiske mineselskab Glencore er måske kommet sig helt efter det paniske styrtdyk sidste uge, og analytikere og investorer har aflyst frygten for at ende som den krakkede finanskæmpe Lehman Brothers.
Men den britisk-schweiziske virksomhed skal ikke pakke bekymringerne helt væk.
Glencore har nemlig en stor gæld, og investorerne bekymrer sig fortsat om bevægelser i den globale økonomi. Den aftagende økonomi i Kina truer efterspørgslen på råvarer, og det er ikke uden betydning for Glencore, som også sælger kobber.
Det er et par af de faktorer, som er skyld i, at Glencore-aktien har været på deroute på børsen de sidste uger. I starten af juni lå aktien på 289 pund - mandag den 28. september var prisen faldet til 68,52 pund.
Forklaringen er frygt. Frygt for Glencores evne til at nedbringe gæld og for markedet i Kina.
Alligevel har virksomhedens ledelse med Ivan Glasenberg i spidsen indtil for nyligt været tilbageholdende med at anerkende alvoren i situationen.
Den 19. august kunne Glencore annoncere, at virksomheden havde tabt 676 mio. dollar i det første halve år. Sidste år i samme periode havde virksomheden en profit på 1,7 mia. dollar. Ivan Glasenberg prøvede alligevel at berolige aktionærerne ved at skrive i et brev »at råvarepriserne tilsyneladende er drevet af fornemmelser og tekniske faktorer frem for realiteter.«
Investorer og analytikere svarede prompte: Hvordan kunne virksomheden fortsat nedbringe en tung gæld på mindst 30 mia. dollar?
Frygten for, at Glencore ikke ville være i stand til at nedbringe gælden, ledte til det voldsomme dyk mandag den 28. september, hvor aktierne faldt 29 pct. på en enkelt dag. Koncernens ledelse reagerede tirsdag ved at betegne virksomheden som »operationelt og finansielt robust«. »Vi har et positivt cashflow, god likviditet og absolut ingen solvensproblemer,« lød det blandt andet.
Glencore-aktierne har nu igen indhentet tabet fra sidste uge. Glencore-aktien steg mandag 18 pct. på børsen i Hongkong og 21 pct. i London.
En analytiker fra finanshuset Sanford C. Bertnstein & Co. udtale, at selskabets gæld ikke udgjorde et problem for firmaet.
Alligevel forudser andre analytikere, at virksomheden vil blive ved med at være presset, indtil investorerne er overbeviste om, at Glencore er i stand til at nedbringe gælden.
»Virksomhedens aktier vil være forbundet med risiko, indtil virksomheden har styrket kapitalgrundlaget,« skriver analytiker i J.P. Morgan Cazenove i London Dominic O'Kane i en kommentar.
Glencore blev børsnoteret med succes i maj 2011 og kostede dengang omkring 520 pund pr. aktie. Siden er råvarepriserne halveret og Glencore-aktien sluttede mandag den 28. i kurs 68,6 pund.
Ivan Glasenberg, der ejer mere end 8 pct. af aktierne har forvandlet virksomheden, som han købte sig ind i i de tidlige 1990'ere, til en gigant med 181.000 ansatte. Virksomheden, der har base i Baar i Schweiz, er en usædvanlig kombination af forretningsområder. Udover at være en kæmpe metal- og olieproducent med miner i blandt andet Zambia, Australien og Tchad, er Glencore førende inden for handel med olie og andre råvarer verden over.
Glencore argumenterer for at denne kombination af forretningsområder giver virksomheden en unik indsigt i markederne.
Et centralt område i Glencores strategi var 30 mia. dollar-overtagelsen af Xstrata i 2013, som udover at være en af verdens førende inden for udledning og eksport af kul også var store inden for kobber og andre metaller. Forretningsovertagelsen har siden vist sig at være dårlig timet. Xstrata kom med en bunke gæld i bagagen, og derudover er kulpriserne faldet. Det skyldes dels det generelle fald i råvarepriserne, men også at kul er faldet i popularitet, fordi det er det mest forurenende fossile brændstof.
Kobberprisen, som fylder 30 pct. af Glencores operative indkomst er også faldet omkring 18 pct. i år.
Analytikere fra Goldman Sachs forudser, at kobberpriserne vil falde fra 5.000 til 4.500 dollar per ton inden slutningen af 2016. Det er en af grundene til, at Glencore midlertidigt har lukket kobberminer forskellige steder i Afrika.
Der har været tale om, at virksomheden vil nedsætte gælden ved at udstede aktier for 2,5 mia. dollar og suspendere udbytte.