Airbus underskriver arabisk milliardaftale

Det Dubai-baserede flyselskab Emirates har indgået en aftale om af købe 36 af den europæiske flyproducent Airbus' A380-modeller, der er verdens største passagerfly.

Det Dubai-baserede flyselskab Emirates har indgået en aftale om af købe 36 af den europæiske flyproducent Airbus' A380-modeller, der er verdens største passagerfly. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALI HAIDER

A380 var ellers i fare for at blive skrottet, da efterspørgslen på det nye kæmpefly har skuffet fælt. Flyet, der har plads til 500 passagerer, blev set som fremtidens langdistancefly ved sin præsentation for knap ti år siden.

Det skriver New York Times.

Siden er flere og flere flyselskaber dog begyndt at bruge mindre lufthavne, og A380 har derfor udviklet sig til en mindre økonomisk katastrofe for den europæiske flyproducent.

»Den nye ordre fra Emirates understreger Airbus' stærke ønske om at blive ved med at producere A380'eren langt ind i det næste årti,« siger David Leahy, vicedirektør i Airbus, ifølge Wall Street Journal.

På trods af det store arabiske køb, forventes Airbus at skulle modtage op mod otte bestillinger om året for at kunne holde produktionen af A380 i gang.