Airbus mere end halverer overskuddet i første kvartal

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHN MACDOUGALL

Overskuddet i flyproducenten Airbus blev mere end halveret i første kvartal, da tilbageslag i produktionen tyngede.

Det skriver Bloomberg News.

Overskuddet før renter og skat endte på 240 mio. euro mod ventet 326 mio. euro blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. I samme periode sidste år blev resultatet 498 mio. euro.

- Vi er fortsat godt på vej mod målet for i år, siger topchefen Tom Enders i en kommentar og fremhæver, at selv om ordrebogen som ventet var lav i første kvartal, så har selskabet en ordrebog på 6700 kommercielle fly.