Air France-piloter stopper strejke

Piloter fra det franske luftfartsselskab Air France har søndag besluttet at slutte den to uger lange strejke, der har lammet selskabet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det fortæller en fagforeningstalsmand til Reuters.

Piloterne har strejket de seneste 14 dage, fordi de er bekymrede for, at en udvidelse af datterselskabet Transavia vil fjerne deres job og forringe deres vilkår. Og arbejdsnedlæggelsen har kostet Europas næststørste luftfartselskab op mod 20 millioner euro om dagen.

»Jeg kan bekræfte, at SNPL (luftfartsselskabets hovedfagforening, red.) har vedtaget at ende strejken,« siger Julien Doboz, der er talsmand for søsterfagforeningen, SPAF, til Reuters.

Piloterne fra Air France har forsøgt at presse selskabet til at tilbyde de samme kontrakter til de piloter, der flyver for Transavia, som de selv har - i forsøget på at undgå lønpres. Men kravet om enslydende kontrakter er ifølge Air France uforeneligt med lavpris-modellen.

Piloterne besluttede at ende strejken uden at nå til enighed med det franske selskab.