Air France-KLM i frit fald efter nedjusteret forventning til spareplan

Foto: CHRISTIAN HARTMANN. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Europas største flyselskab, Air France-KLM, falder med 10,2 pct. på børsen i Paris, efter at flyselskabet i sit regnskab for tredje kvartal har nedjusteret sine forventninger til effekten af sin igangværende spareplan. Det skriver Bloomberg News.

Det fransk-hollandske flyselskab forventer stadig at reducere sine enhedsomkostninger med 1-1,5 pct. i 2017, men nu er forventningen eksklusive effekterne af en højere belægningsgrad og deling af profitten.

Flyselskabet havde i tredje kvartal et driftsresultat på 1,02 mia. euro, hvilket er en stigning på 39 pct. i forhold til samme kvartal året før. Belægningsgraden steg med 1,7 pct. til 89,2 pct.

Air France-aktien falder med 10,2 pct. til 12,50 euro. efter regnskabet.