Afnotering af danske børsselskaber på vej

Stribevis af selskaber er tæt på at forsvinde fra kurslisterne. Flere af dem lever en zombietilværelse på børsen med ringe værdisætning og lav handel.

Stribevis af danske industriklenodier som Auriga med datterselskabet Cheminova står til at forsvinde fra Fondsbørsen. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ikke kun industriklenodiet Auriga synes på vej væk fra den danske fondsbørs. Flere selskaber er langt i samme overvejelser, mens andre igen er oplagte overtagelses- og afnoteringskandidater.

Ender Auriga-bestyrelsens strategiske overvejelser med et salg af datterselskabet Cheminova, sådan som der arbejdes hårdt på, vil det højst sandsynligt ende med en afnotering af Auriga. Cheminova er nemlig det eneste selskab tilbage i Auriga-koncernen, så der vil kun være en tom børsskal tilbage, hvis Cheminova sælges fra.

Berlingske Business afslørede tirsdag, at Auriga taler med mulige købere af Cheminova og har hyret storbanken J.P. Morgan til at hjælpe sig i processen. Det sker, efter at selskabet selv fredag i sidste uge informerede om, at bestyrelsen gjorde sig »strategiske overvejelser«. Berlingske Business har konstrueret en liste over selskaber, der enten selv har sat sig til salg eller som markedsaktører peger på som oplagte overtagelses- og afnoteringskandidater. Det er selskaber som den tidligere hæderkronede trægigant Dalhof Larsen & Horneman (DLH), der er tæt på at kaste håndklædet endeligt i ringen. Det drejer sig også om industriselskabet Dantherm, der er i gang med at sælge sig selv helt fra.

Før krisen var Dantherm en mellemstor industrivirksomhed med tre divisioner, en omsætning på over tre milliarder kroner og en markedsværdi på børsen, der toppede i september 2007 med knap 1,5 milliarder kroner. I dag er der bare et enkelt forretningsområde tilbage.

Senest solgte virksomheden her i foråret sin telecomdivision fra. Omsætningen er nu under en halv milliard kroner og markedsværdien på børsen bare 100 millioner kroner. Ifølge Berlingskes oplysninger arbejdes der på et salg af resterne af virksomheden.

Dertil kommer en stribe kriseramte virksomheder, som kilder peger på ville have godt af at blive taget af børsen. Det er selskaber som B&O, som i disse dage rejser ny kapital, som kunne blive købt af. B&O har dog været opkøbsemne de senste ti år, så et køb er formentlig blevet overvejet mange gange af mulige købere.

Det drejer sig også om eksempelvis gasbetonproducenten H+H International, der stadig hænger fast i krisedyndet, samt det stærkt pressede rederi Torm.

De mulige afnoteringer kommer på et tidspunkt, hvor det danske børsintroduk-tionsmarked ellers er ved at komme i gang igen. Men det bekymrer ikke Fondsbørsens chef for noteringer, Carsten Borring.

»Der er selskaber på børsen, hvor alle ved, at der skal ske noget. Det er en del af livet på børsen, at der også er selskaber, der går den anden vej. Alle selskaber skal arbejde på at optimere deres situtation også på ejerfronten – det gælder også børsnoterede virksomheder,« siger Carsten Borring fra Nasdaq OMX i København. Ifølge John Jensen, partner i Clearwater International Corporate Finance, der rådgiver virksomheder om blandt andet børsnoteringer, er der god grund til, at der er stigende opkøbsappetit på børsnoterede virksomheder.

»Der er rigeligt med kapital på markedet generelt. Efterspørgslen er ved at overstige udbuddet og derfor begynder de lidt mere skæve cases at blive interessante for virksomheder eller kapitalfonde, der gerne vil købe op. Man er mere klar til at tage et sats på en børsnoteret virksomhed, der måske tidligere har stået i en vanskelig situation,« siger John Jensen.

Ligesom Carsten Borring peger han på, at bestyrelsen har et ansvar for at vurdere, om børsen er den rette ejerform.

»Bestyrelserne står samtidig i en slags vakuum, hvor de skal gøre op med sig selv, om de tror så meget på fremtiden, at de selv kan skabe den merværdi, eller om det i virkeligheden er mere attraktivt at få en ny ejer end børsformen til at tage fat i selskabet,« siger John Jensen.