Afhøringer af Bagger står for døren

Bagmandspolitiet er tæt på at indlede afhøringer af den svindelsigtede IT-direktør Stein Bagger og venter at kræve fængsling forlænget.

Læs mere
Fold sammen
Den nærmere afhøring af IT-direktør Stein Bagger, der er sigtet for storsvindel i IT Factory-sagen, ser nu ud til at stå for døren. Bagmandspolitiet oplyser, at parterne er nået til enighed om, hvordan afhøringerne skal forløbe. Fra politiets side er man klar til umiddelbart at gå i gang med afhøringen af Bagger.

»Vi har aftalt, hvordan afhøringerne skal gennemføres og den rent praktiske tilrettelæggelse af den nærmeste fremtid. Omfanget af afhøringerne kan jeg dog ikke sige noget om. Det vil sagen afgøre, og det afhænger blandt andet af, hvad den sigtede ønsker at medvirke til,« forklarer politiinspektør Jesper Friedrichsen fra Bagmandspolitiet.

Ritzau