Afdragsfrihed er blevet dyrere end banklån

Realkreditinstitutterne har skruet prisen for afdragsfrihed i vejret, og dermed kan det ikke længere altid betale sig at bruge afdragsfrihed til at betale af på bankgæld.

ARKIVFOTO. Låntagere med afdragsfrie etårige flekslån kan slippe med at betale 690 kroner pr. lånte million kroner om måneden. Vælger man at afdrage på gælden, er den månedlige ydelse 3250 kroner efter skat, skriver Ritzau. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tag afdragsfrihed på dit realkreditlån og benyt det sparede afdrag til at betale anden gæld først. Sådan har det fornuftige råd lydt gennem en årrække, men nu har en række prisstigninger fra realkreditinstitutterne ændret på billedet.

I dag betaler man så meget for at have afdragsfrihed på sit realkreditlån, at det for mange ikke kan betale sig, selv om man har anden gæld ved siden af. Beregninger fra prissammenligningsportalen Mybanker viser, at det i mange tilfælde kan være billigere blot at betale afdrag på sit realkreditlån i stedet for at betale mere af på anden gæld.

Forklaringen er følgende: Et lån med afdragsfrihed er dyrere i bidragssats end et lån med afdrag. Da den højere bidragssats beregnes af restgælden på dit lån, vil forskellen i pris særligt komme til udtryk i de første år af lånets løbetid, hvor restgælden er størst.

Det betyder, at jo kortere tid, du har et lån med afdragsfrihed, jo mere betaler du for at have afdragsfriheden. Dette ses tydeligt, hvis man regner merprisen (den højere bidragssats) om til en rente, som man så at sige betaler for at slippe for at betale afdrag. Med andre ord låner du de penge, du ellers skulle have afdraget. Hvis du eksempelvis har et F1-lån med afdragsfrihed, og du efter to år lægger om til et andet lån, har du betalt, hvad der svarer til 12,6 procent i rente for at låne de penge, som du ellers skulle have afdraget. I det tilfælde ville det have været billigere at låne pengene et andet sted og bruge pengene på at afdrage på realkreditlånet.

»Indtil den her prisstigning er kommet, har det været sådan, at hvis man har anden gæld end boliggæld, skal du tage afdragsfrihed på dit kreditforeningslån. For kreditforeningen er det sted, hvor du låner penge billigst. Det er det stadig, hvis du udelukkende kigger på renten. Men hvis du regner merbidraget med for afdragsfrihed, er det ikke længere tilfældet. Så er der faktisk en masse mennesker, der har et billån eller et eller andet lån, som er til en væsentlig lavere rente, end det man betaler marginalt for afdragsfriheden,« siger John Norden, direktør i Mybanker.

Som det ses af grafikken, bliver merprisen for afdragsfrihed billigere og billigere, jo længere tid man har lånet. Derfor vil det stadig være en god forretning at bruge afdragsfrihed til at afdrage anden gæld først, såfremt man beholder realkreditlånet i mange år.

»Man skal være opmærksom på, at den gennemsnitlige rente, man har betalt, vil blive ved med at falde, indtil lånet er færdigt. Men hvis man eksempelvis har lånet i fem år, og man så flytter eller refinansierer, har man betalt den gennemsnitlige rente i de fem år. Og den kommer aldrig tilbage. Så medmindre du er sikker på, at du skal have lånet i rigtig lang tid – og det er alligevel de færreste kreditforeningslån, der eksisterer så længe – vil du faktisk være bedre stillet ved at tage et lån med afdrag i kreditforeningen og så tage et lån til at betale afdraget i en bank,« siger John Norden.

Han pointerer samtidig, at det har betydning for beslutningen, om man låner op til 80 procent af boligens værdi, eller om man blot låner op til eksempelvis 40 procent, da det tillæg, som Nykredit beregner sig i bidrag på afdragsfrihed kontra ikke afdragsfrihed, også er afhængig af belåningsintervallet.

»Derfor kan man hurtigt komme i en situation, hvor det giver mening at tage to lån, hvis man gerne vil have afdragsfrihed. Så skal man have et lån fra 0-40 procent, hvor man har afdragsfrihed, og et lån på op til 80 procent, hvor man betaler afdrag. For det er på den yderste del af belåningen, at afdragsfriheden er enormt dyr. Tillægget i bidragssats er 0,3 procentpoint i intervallet fra 40 til 60, mens tillægget er 0,6 procentpoint fra 60 til 80,« forklarer John Norden.