Ærkerival giver Novo Nordisk baghjul på etik

Sanofi har ikke blot verdens bedst sælgende insulinmedicin, den franske medicinalgigant er også bedre til at sikre medicin til verdens fattigste end Bagsværd-virksomheden.

Om Lars Rebien Sørensen, adm. direktør i Novo Nordisk, igen må ligge vågen om natten er uvist. Men faktum er, at Novo Nordisk i øjeblikket taber terræn til de store globale medicinalgiganter. Foto:Jeppe Bøje Nielsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2006 indviede Novo Nordisks koncernchef, Lars Rebien Sørensen, læserne af Berlingskes Nyhedsmagasin i, at han lå vågen om natten og bekymrede sig for, om det ville lykkes for Novo Nordisk at holde den etiske fane højt i en rå og globaliseret medicinalverden. Noget tyder på, at Rebien havde god grund til at bekymre sig, for Bagsværd-virksomheden taber terræn rent etisk, men paradoksalt nok er det de globale medicinalgiganter, der giver Novo baghjul på etikken.

Den seneste rating fra The Access to Medicine Index bekræfter, at Novo Nordisk er faldet ud af den absolutte top. Adgang til medicin er et begreb, som Novo Nordisk og andre globale medicinalvirksomheder har taget til sig.

Det handler om, at medicinalindustrien arbejder på at sikre at verdens fattigste får adgang til og har råd til at købe lægemidler. Begrebet blev født efter, at Novo Nordisk og andre medicinalgiganter i 2001 blev voldsomt kritiseret for at ville hindre billig AIDS-medicin via en retssag i Sydafrika.

Da rangordenen blev foretaget første gang i 2008 strøg Novo Nordisk ind som en fornem toer lige under GlaxoSmithKline, men i 2010 dumpede Novo ned til en ottende plads. I indekset for 2012 er det danske medicinalflagskib krøbet op på plads nummer seks, men ender flere pladser under sin værste konkurrent, Sanofi.

I 2006 sagde Lars Rebien Sørensen i et interview med Berlingske Nyhedsmagasin:

»Vi har spillet i superligaen i mange år, og nu er vi i færd med at rykke op i Champions League. Dér bliver der tacklet igennem. Dér er Novo Nordisk oppe mod nogle rå spillere, som går til den. Det, jeg spekulerer over, er: Kan man på den ene side være konkurrencedygtig i sådan et miljø og så samtidig spille fair?«

Indhentet af konkurrenterne

Spørgsmålet er, om det er Novo Nordisks etik-indsats, der halter – eller om konkurrenterne har oprustet. Forhenværende professor Verner C. Petersen fra Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og manden bag de oprindelige teorier om værdibaseret ledelse siger:

»Det virker som om, business-etik er en slags window-dressing, som ikke er stort mere værd hos Novo Nordisk end hos andre medicinalvirksomheder. Konkurrenterne er rykket opad mht. at tage etiske værdier alvorligt, mens Novo Nordisk er rykket nedad.«

Mest ydmygende er det formentlig for Novo Nordisk, at ærkekonkurrenten, franske Sanofi, allerede i 2010 overhalede Novo Nordisk. I 2012 susede Sanofi ind på en tredjeplads i Acces to Medicine-indekset og ligger således i den absolutte top sammen med britiske GlaxoSmithKline og amerikanske Johnson & Johnson. Sanofi har i en årrække rent forretningsmæssigt givet det danske medicinalflagskib baghjul med sællerten Lantus, en langtidsvirkende insulin, som kom på markedet allerede i 2000 – mere end ti år før, Novo Nordisks omstridte Tresiba blev godkendt af EUs lægemiddelmyndigheder. Lantus solgte i 2012 for over 35 mia. kr. i EU og USA.Novo Nordisk er dog godt tilfreds med sin placering og ikke mindst med, at selskabet er gået to pladser frem fra 2010 til 2012. Ifølge Charlotte Ersbøll, chef for Global Stakeholder Engagement, kan man ikke rigtig sammenligne med 2008 på grund af metodeforskelle.

Men selskabet bruger Access to Medicine-indekset til at sammenligne sig med konkurrenterne og forbedre sig. Derfor prøver selskabet også at lære af f.eks. GlaxoSmithKline.I øjeblikket satser Novo Nordisk blandt andet på at udvikle nye distributionsmetoder til at få medicinen ud ikke kun til de allerfattigste i lande som Kenya, Indien og Nigeria, men det selskabet kalder »working poor«, hvilket vil sige mennesker med en indkomst på op til 3.000 dollar om året.

»Vi er i øjeblikket i gang med at opdatere vores strategi på området. Vi vil særligt have fokus på produktdistribution, træning af læger og sundhedspersonale i diabetesbehandling, samt hvordan man kan forebygge diabetes ved at nå ud til den næste generation,« skriver Charlotte Ersbøll.