Advokaters troværdighed fortsat under pres

Advokatbranchen kæmper stadig med faldende troværdighed, viser ny måling. Beskæmmende, lyder det fra advokat, der opfordrer flere advokater til at tage afstand fra branchens brodne kar. Advokatsamfundet medgiver, at der er plads til forbedring af standens troværdighed.

Advokat Pernille Backhausen finder det »beskæmmende«, at advokatstandens troværdighed fortsat falder. Hun opfordrer til, at flere advokater højt og tydeligt tager afstand fra de brodne kar.  Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Efter en stribe skandalesager de seneste år, der har udløst flere lovindgreb, er advokatstandens troværdighed stadig udfordret. Det viser den årlige troværdighedsanalyse fra Radius, som måler troværdigheden blandt 26 udvalgte brancher, og som netop er offentliggjort.

Danske Advokater erklærede ved årets begyndelse, at brancheforeningens førsteprioritet i 2019 er at forbedre advokatbranchens omdømme, som har været faldende gennem flere år. Det skete efter et år, hvor blandt andet Schlüter-sagen om svindel med klientmidler og Bech-Bruuns rolle i udbyttesagen fyldte i medierne. Og de nye tal viser, at opgaven med at forbedre branchens omdømme ikke er blevet mindre.

Troværdighedsanalysen viser, at advokaters troværdighed ligger på en uændret 18. plads blandt 26 brancher, hvor de får karakterer på en skala fra ét til fem. Men de bagvedliggende tal udviser nyt fald fra 3,26 i 2018 til 3,23 i 2019. De seneste ti år er advokatbranchens troværdighed støt faldet fra 3,48, og det ærgrer advokat Pernille Backhausen.

»Det er meget beskæmmende. Branchen er faldet relativt hurtigt i troværdighed, og det er særligt beskæmmende, at det sker i en tid, hvor der generelt opstår mistillid til politikere, statsmagt og medierne. I den generelle trend ville jeg gerne, at vi som branche havde evnet at forklare, at vi varetager individets rettigheder, snarere end at vi er en del af den dalende trend,« siger Pernille Backhausen, partner i Sirius Advokater.

Tag afstand fra brodne kar

Hun har oplevet den dalende mistillid til branchen på egen krop. I 2018, da flere skandalesager fyldte meget i pressen, måtte hun som noget nyt forsvare branchen ved private middagsselskaber.

Derfor efterlyser hun, at flere advokater højt og tydeligt tager afstand fra de brodne kar og markerer, hvad branchen står for og særligt ikke står for.

»Jeg tror, at noget af den manglende troværdighed handler om, hvordan der bliver reageret på de sager, der er oppe. Der er behov for at gentænke, hvordan branchen møder de udfordringer, der er. Som advokater skal vi tage alvorligt, hvor hurtigt samfundet forandrer sig. I dag spørger klienter os ikke kun, om det er lovligt eller ikke lovligt, men også om det er legitimt. Det kræver ofte et værdibaseret svar. Det stiller nye krav til os som branche om at have samfundsperspektiv og til at deltage i debatten på mere overordnet niveau. Der er for få advokater, der deltager i debatten af, hvor skillelinjen skal trækkes,« siger Pernille Backhausen.

Måske afspejler Pernille Backhausens synspunkt sig i den opfattelse, som en del af respondenterne i troværdighedsundersøgelsen giver udtryk for, når 33 procent af dem mener, at advokater »i lav grad« eller »slet ikke« er gode til at erkende, nå de har truffet en forkert beslutning.

I Advokatsamfundet konstaterer formanden for Advokatrådet, Peter Fogh, at advokatstandens placering på en 18. plads kunne være bedre.

»Det betyder, at der – i lighed med sidste års placering – er plads til forbedring. Det er noget, vi har arbejdet på de seneste par år, men det er vigtigt at understrege, at det altid er et langt og sejt træk at ændre på et omdømme,« skriver Peter Fogh i et e-mailsvar til Berlingske.

Thomas Rørdam, højesteretspræsident

»Jeg kan ikke komme i tanker om ret mange tilfælde, hvor advokaterne selv har sagt: »Det, kan vi godt se, er et problem, og nu har vi gjort sådan og sådan for at løse problemet. Det, synes jeg, er ærgerligt.«


Advokatsamfundet bør træde i karakter

Mens Pernille Backhausen kalder på den enkelte advokats ageren, mener højesteretspræsident Thomas Rørdam, at det er Advokatsamfundet, der bør træde i karakter, fordi der ligger en kæmpe opgave i at rydde op i egne rækker.

»Det kan være svært for mig lige at komme med en opskrift på, hvad man skal gøre ved de problemer, der angår advokaters omdømme. Men jeg kan bare ikke tro, at det kan være sådan, at man ikke kan gøre noget. Det er karakteristisk, at det har været domstolene og lovgivningsmagten, der er skredet ind over for problemer med gaver, interessekonflikter og salærkreativitet. Jeg kan ikke komme i tanker om ret mange tilfælde, hvor advokaterne selv har sagt: »Det, kan vi godt se, er et problem, og nu har vi gjort sådan og sådan for at løse problemet. Det, synes jeg, er ærgerligt,« siger Thomas Rørdam i et interview med Advokatwatch, der blev offentliggjort tidligere på sommeren.

Schlüter-sagen om svindel med klientmidler udløste lovgivning om, at advokater skal redegøre for omfanget af deres eventuelle nebengesjæft, mens sagen om forsvarsadvokaters uddeling af merchandise i landets fængsler udløste skærpet tilsyn med alle landets advokater.

Thomas Rørdams opfordring til Advokatsamfundet om at træde i karakter og være mere proaktive besvarer Advokatrådets formand, Peter Fogh, sådan her:

»Jeg er enig i, at vi hele tiden skal se indad for at se, om der er noget, vi kan gøre bedre. I det hele taget er vores rolle i samfundet noget, vi arbejder med. Vi skal udvikle os hele tiden samtidig med, at vi sikrer, at vigtige værdier som for eksempel retssikkerhed til alle bevares – også selv om det måtte bidrage til, at vi ikke bliver placeret helt i toppen af et omdømmebarometer,« skriver Peter Fogh.

Ikke kun brancheforeningen Danske Advokater, men også Advokatsamfundet, som alle landets knap 6.500 advokater skal være medlem af, vil forbedre branchens omdømme. Det arbejde blev sat i gang i 2017 og pågår stadig. Det skal udmønte sig i en strategisk indsats, der skal flytte befolkningens holding til advokater.

Hvorvidt den strategiske indsats også indbærer, at noget skal flyttes i advokatstandens egne rækker, besvarer Peter Fogh med følgende e-mailsvar – uden dog at komme med eksempler:

»I den proces er det klart, at vi også ser på, hvordan vi selv arbejder,« skriver han.

De to advokatforeningers indsats for at genoprette tilliden til advokatstanden bunder i en række skadelige enkeltsager, men ifølge advokat Helen Siegumfeldt skyldes imagefaldet nærmere, at advokater afviser for mange sager fra almindelige mennesker, fordi der ikke er penge nok i det.

»Det nytter altså ikke, at advokaten på samme tid vil være populær i den brede befolkning og siger nej til at bistå borgere med at få ret. Enten direkte eller indirekte via sine for høje salærer. Hvis advokaten vil øge sin popularitet, må han være til stede i de ofte mindre profitable, men meget vigtige sager,« skrev Helen Siegumfeldt, der er daglig leder af Hillerød Retshjælp, i en kronik i Berlingske tidligere på året.