Advokater tjener på at optrappe varemærke-konflikter

Min sag! De seneste års liberaliseringer af advokatbranchen, har sendt de ellers så konservative advokater ud i en mere aggressiv kamp om kunderne. På varemærkeområdet skaber advokater ligefrem selv konflikterne ved at sladre, beretter flere specialister.

Det plejer at være klienterne, der går til advokaten med sine problemer. Men i dag er situationen ofte omvendt.

Stadig flere konflikter især på varemærkeområdet starter på advokatens initiativ, og ikke klientens.

Dét beretter flere varemærkeadvokater, som ErhvervsBladet har talt med.

Når det gælder rettigheder til brands og varemærker er det således blevet en populær beskæftigelse for advokater at være på udkig efter snylteri og plagiater.

Dét kan nemlig være en adgangsbillet til en ny klient, den krænkede virksomhed.

Mange større virksomheder med kendte brands bliver med jævne mellemrum kontaktet af advokater, der gør opmærksom på pirateri, fortæller varemærkeadvokat Louise Unmack Poulsen, Zacco Advokater.

- Det er helt almindeligt, tilføjer hun.

- Vi må jo ud og konkurrere, som alle andre, lyder det fra hendes kollega Morten A. Bruus.

Advokatrådets formand Sys Rovsing kan heller ikke se noget forkert i dét.

- Det er der ikke noget problem i, hvis det er rigtigt, dét man siger til virksomheden, siger hun.

Men beklageligvis er det ikke altid tilfældet, forlyder det fra flere aktører i branchen.

Varemærkeadvokater kan "komme til" at udgive sig for at være advokat for en krænket virksomhed, uden at være det. Eksempelvis når en advokat møder op hos Skat, der har beslaglagt en række kopi-produkter, fortæller Louise Unmack Poulsen

- Det hænder, at en advokat ved en beslaglæggelse hos Skat ser at andre mærker også krænket, os så udgiver han sig for at være de pågældende virksomheders advokat også. Dét mener jeg ikke er i orden, siger hun.

En anden varemærkeadvokat, der ikke vil have sit navn frem, beretter om situationer, hvor advokater har fået øje på nye potentielle sager, når de har været ude med fogeden i en helt anden sammenhæng.

Tendensen til at være mere udfarende er en følge af de mange liberaliseringer, der de seneste år har været møntet på advokaterne, mener Sys Rovsing.

Der er mere konkurrence om opgaverne og advokaten er blevet mere kommerciel.

Men advokaten skal stadig overholde markedsføringsloven og de advokat-etiske regler, forklarer Sys Rovsing. Advokaten må blandt andet ikke sende tilbud på mail eller lyve, eller "overdrive" i sin markedsføring.

- Man må for eksempel ikke udgive sig for at være nogens klient, hvis ikke man er det, eller give forkerte oplysninger, for at få virksomheden som klient, forklarer Sys Rovsing.

Liberaliseringerne har ikke mindsket indtjeningen i advokatbranchen. I 2006 omsatte landets knap 5.000 advokater for 8,6 milliarder kroner, og det svarer til en stigning på 25 pct siden 2003, fremgår det af Advokatsamfundets seneste årsberetning. Der er sket en omstilling, hvor advokaterne tjener på nye former for rådgivning, oplyser Sys Rovsing.