Advokater slipper af med risikabel byrde

I advokatfirmaerne har partnerne i årevis hæftet personligt og ubegrænset for ikke kun deres egen rådgivning, men også for partnerkollegerne. Det er en enorm risiko. Derfor har flere andre advokatfirmaer grebet muligheden for at ændre selskabsform.

Foto: Keld Navntoft. Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg er partner i Bech-Bruun
Læs mere
Fold sammen

Det er de færreste af os, der kan komme til at hænge på en kollegas fejl, men sådan har det været i advokatbranchen i mands minde. I hvert fald på partnerniveau.

Årsagen er, at de fleste advokatkontorer i årevis har været organiseret som interessentskaber, såkaldte I/Ser. I et I/S hæfter interessenterne, eller partnerne, personligt, ubegrænset og solidarisk. Økonomisk står partnerne altså skulder ved skulder og hæfter hver især personligt og ubegrænset for virksomheden.

Det betyder, at den enkelte partner dermed ikke kun hæfter for sin egen rådgivning, men også for alle de øvrige partneres rådgivning. I den værst tænkelige situation – nemlig hvis et tilstrækkeligt stort krav, der overstiger advokatfirmaets forsikringssum, en dag skulle ramme – kan alle partnere risikere at skulle gå fra hus og hjem, og advokatfirmaet kan risikere at lukke.

Hvis uheldet er ude, kan bare én partners dårlige rådgivning altså trække både firmaet og alle de øvrige partneres privatøkonomi med sig i faldet.

Sådan har det været i årtier, og det ligger dybt i de fleste advokater, at man skal kunne stå på mål – også med hele privatøkonomien – for både sin egen og for sin partner-kollegers rådgivning af klienterne.

Men det er en enorm risiko at bære for partnerne i de efterhånden store advokatfirmaer, hvor sagerne gennem årene også er blevet tilsvarende større. Og det er noget af drivkraften for, at flere reorganiserer sig i et partnerselskab, et P/S, hvor der er begrænset hæftelse som i et aktieselskab og dermed også bedre mulighed for at afdække risici. Den mulighed for at organisere sig har advokaterne ikke altid haft. Det blev først muligt efter en ændring af retsplejeloven for nogle år siden.

Revisorerne er allerede gået den vej, og de fire største danske revisionsfirmaer er i dag alle P/Ser. Det samme gælder en række af de førende konsulenthuse, blandt andet Mc­Kinsey og Implement.

Lett, der er landets sjettestørste advokatfirma, besluttede for tre år siden at omorganisere sig fra et I/S til et P/S med virkning fra 2013. Det skete blandt andet af hensyn til virksomhedens risikoprofil.

»I takt med at vi som advokatvirksomhed bliver større og får en anden risikoprofil, skal vi også selskabsretligt indrette os efter det af hensyn til vores risikoafdækning,« siger Henrik Sjørslev, bestyrelsesmedlem og netop afgået managing partner i Lett.

Også en række mellemstore advokatkontorer som Accura, Tommy V. Christiansen og Mazanti-Andersen Korsø Jensen er organiseret som P/S’er.

Bech-Bruun overvejer

Ingen af de fire store advokatfirmaer har endnu skiftet I/Set ud med et P/S, men hos Bech-Bruun er det ifølge managing partner Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg et emne, som er under overvejelse.

»Vi har drøftet det på partnerniveau. Vi har endnu ikke truffet nogen beslutning om det, men det er på programmet til vores næste partnermøde,« siger Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, der fortæller, at det er Genan-sagen, der har aktualiseret overvejelserne.

I Genan-sagen var det en enkelt revisionspartners mangelfulde arbejde, der kostede Deloitte en erstatning, der er anslået til omkring en halv milliard kroner.

»De sidste ti år er der blevet en tendens til, at man i langt højere grad går efter rådgiverne, og hvis man er organiseret som et P/S, og jeg laver en kæmpe fejl, som koster dig en milliard kroner, så kan du kun gå efter mig og P/Set, men ikke efter mine partnere, fordi man så kun hæfter individuelt,« siger Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg.

Den individuelle hæftelse er lovpligtig og følger af retsplejeloven. Det kan et P/S ikke ændre ved.

»Hvis mit råd til dig er forkert, hæfter jeg med hele min privatøkonomi. Det kan jeg aldrig nogensinde komme ud af. Det er en del af det at være advokat,« siger Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg.

Ved at omdanne sig til et P/S hæfter partnerne i et advokatfirma altså ikke længere personligt og ubegrænset for hinandens rådgivning, men kun for deres egen rådgivning. Det er imidlertid ikke sådan, at advokatfirmaer nu kan gå i ly for erstatningskrav. Et kæmpe krav om milliarderstatning vil fortsat kunne vælte både den partner, der lavede fejlen, og hele P/Set. Men de øvrige partnere vil ikke længere risikere at skulle gå fra hus og hjem.

OW Bunker, Kromann og Plesner

Hos Kromann Reumert vil managing partner Arne Møllin Ottosen ikke sige noget om de eventuelle interne overvejelser i forhold til at ændre selskabsform fra I/S til P/S.

»Men det er for mig helt naturligt løbende at se på selskabsformen omkring en virksomhed, herunder ens egen. Det rådgiver vi hver dag vores klienter om, og ser man på strukturen i erhvervslivet generelt, er det jo undtagelsen, at en virksomhed ikke er organiseret i en selskabsform med hæftelses­begrænsning, typisk A/S eller ApS,« siger Arne Møllin Ottosen.

Ligesom Plesner, der var såkaldt verifikations-advokat, stod Kromann Reumert som advokat for OW Bunker på virksomhedens børsprospekt og var dermed blandt de rådgivere, der var med til at blåstemple OW Bunker over for investorerne, da den nordjyske oliehandelsvirksomhed blev børsnoteret sidste forår.

OW Bunker gik som bekendt ned med et brag mindre end otte måneder efter børsnoteringen, og begge advokatfirmaer står potentielt over for søgsmål om erstatning. OW Bunker-sagen er dermed et eksempel på den risiko, som et advokatfirma lever med ved at være organiseret som et I/S, og det kan en senere omdannelse til et P/S ikke ændre ved.

»Det kan ikke ændres med tilbagevirkende kraft. Det hænger vi fuldt ud på, hvis der måtte være noget, men det er der jo ikke, så det tager vi helt stille og roligt,« siger Arne Møllin Ottosen.