Advokater om erstatning til minkavlere: Den danske stat kan komme til at hænge på ekstra ejendom

Et flertal i Folketinget vil give de danske minkavlere fuldstændig erstatning for deres tab, som hvis der var tale om ekspropriation. To advokater med ekspertise på området forklarer, at minkavlerne kan have ret til at få ekspropriationen udvidet, så staten også hænger på en regning, der ikke knytter sig direkte til minkproduktionen.

 
Få overblikket over minksagen her. Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Sarah Sander, Mathilde Geertsen Fold sammen
Læs mere

Den danske stat kan blive nødsaget til at erstatte minkavleres ejendom, selv om den ikke har været direkte involveret i minkproduktionen.

Det kan blive konsekvensen af minksagen, hvor danske minkavlere står til at blive eksproprieret som følge af aflivningen af alle danske mink.

Det fortæller to advokater, der til daglig beskæftiger sig med sager om ekspropriation.

»Den part, som får eksproprieret dele af sin ejendom, kan have ret til at få ekspropriationen udvidet. Det sker typisk, hvis en landmand får eksproprieret et landbrugsareal, når der skal bygges en vej – så har landmanden ret til at sige, at et andet stykke af ejendommen skal medeksproprieres, hvis det ikke længere giver mening for ham at eje det,« forklarer Hanne Mølbeck, partner hos Bech-Bruun, som har beskæftiget sig med ekspropriation i 20 år.

Begrebet kaldes ekstension, og det kan kort sagt give minkavlerne ret til at få eksproprieret – og dermed også erstattet – mere ejendom, end det, der er direkte involveret i minkproduktionen.

Et eksempel: En minkavler får eksproprieret en bygning, hvor minkproduktionen er foregået. Ved siden af bygningen ligger et større udendørsareal, som minkavleren ikke længere finder anvendeligt, når minkproduktionen er væk. Så kan minkavleren anmode om en udvidelse af ekspropriationen til også at omfatte dette areal, hvilket i sidste ende vil betyde, at den danske stat også skal betale erstatning for det areal.

»Det vil bero på taksationskommissionernes afgørelse, om ekspropriationen skal udvides i den konkrete situation, men politikerne kan lave en bekendtgørelse, hvor de fastsætter retningslinjerne for afgørelserne. Så selv om der er et lovforslag og en politisk aftale, så udestår der fortsat en masse praktiske spørgsmål,« siger Hanne Mølbeck.

Advokat Søren Nørgaard Sørensen, der er ejerpartner og fagchef for landbrug i HjulmandKaptain, forklarer ligeledes, at staten kan blive nødt til at erstatte mere end det, der er direkte involveret i minkproduktionen:

»Når man snakker fuldstændig erstatning, så skal man have erstattet det direkte tab, men også det indirekte tab, for eksempel hvis der er et værditab på stuehuset som følge af nedlukning af virksomheden. Der skal også tages hensyn til, om der konkret kan være andre anvendelsesmuligheder for driftsbygningerne og så videre,« siger han og tilføjer:

»Vi har ikke tidligere eksempler på, at et helt erhverv eksproprieres, og derfor kan der være mange ting, minkavlerne slet ikke kan bruge fremover, og hvor det er helt udelukket, at der er alternative anvendelsesmuligheder. Dette kan medføre, at vi nok er nødt til at se på tabsopgørelsen med lidt andre øjne, end vi er vant til i ekspropriationssager.«

Paragraf 73 i Grundloven

Søren Nørgaard Sørensen peger på modeller, han vurderer som sandsynlige i processen:

»Jeg vurderer, at det mest sandsynlige er, at man enten fastsætter erstatningen efter, at driftsbygningerne bliver stående, og så er der i erstatningen taget højde for, at minkavleren selv står tilbage med ejendommen, og at der eventuelt er en restbrugsværdi, eller at man i fastsættelsen af erstatningen medregner udgiften til at fjerne driftsbygningerne.«

Han lægger vægt på, at det centrale er den individuelle vurdering, som bliver foretaget på hver enkelt minkfarm, da ikke to minkfarme er ens.

Regeringen indgik 16. november en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, hvor partierne forpligter sig til at stemme for en revideret udgave af det lovforslag, regeringen fremsatte 10. november. Af aftalen fremgår det, at i nogle tilfælde hvor »en minkvirksomhed afvikles«, og dette kan have karakter af ekspropriation, skal minkavlerne »behandles, som om der er tale om ekspropriation«.

Altså vil minkavlerne som udgangspunkt blive betragtet som eksproprieret, og ifølge Grundlovens paragraf 73 giver det ret til fuldstændig erstatning for tabet.

Flere juridiske eksperter har kaldt sagen for »retslig danmarkshistorie« og »juridisk ragnarok«, fordi fastsættelsen af erstatninger for et helt erhverv ikke før er set på den måde, hvorfor sagerne potentielt også kan ende i stribevis af retsopgør.