Advokater advarer mod netcensur

Hasteindførelse af blokering mod bestemte netsider er et farligt indgreb mod ytringsfriheden, mener Danske Advokater, der tilslutter sig IT- og telebranchens kritik.

Foto: JULIAN STRATENSCHULTE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske advokater opfordrer politikerne til at sætte sig ned og ganske nøje overveje, om de er i færd med at indføre censur af danskernes brug af Internet.

Det sker, efter at Indenrigs- og Sundhedsministeriet som omtalt mandag i Berlingske Business har sendt en lovændring i hastehøring, der vil gøre det muligt at blokere for, at man overhovedet kan få adgang til netsider, hvorigennem der sælges ikke-godkendt medicin. Forslaget har ført til en usædvanlig protest fra den samlede danske IT- og telebranche, som råber vagt i gevær over for censureringen. Det synspunkt bakkes op af Danske Advokater, der ligesom IT- og telebranchen ikke er blevet hørt i sagen.

»Politikerne bør meget nøje overveje, hvilken type af netsteder der skal blokeres. Da Danmark begyndte at blokere netsteder, handlede det om børneporno. Her overvejede man det meget nøje op mod ytringsfriheden og nåede frem til, at hensynet til beskyttelse af børnenes sikkerhed vejede tungest. Vor bekymring er, at man kaster sig ud på en glidebane, hvor man aldrig får sagen overvejet tilbundsgående. Dermed bliver det en salamimetode, hvor logikken hurtigt ender med at være, at hvis indholdet er ulovligt, skal blokering muliggøres,« siger advokat Jakob Krag Nielsen, koordinator for Danske Advokaters fagudvalg for IP-ret og til daglig advokat i advokatfirmaet Plesner.

Han påpeger, at helt lovlige netsteder, f.eks. aviser, risikerer en blokering, hvis der optræder bannerannoncer for netsteder med ulovligt indhold.


Også Google og YouTube

»Hvis man lader logikken råde, bør i princippet også f.eks. Google og YouTube blokeres. Der er ingen tvivl om, at de objektivt medvirker til ulovlige handler som f.eks. piratkopiering af ophavsretsbeskyttet materiale. Når man så netop forhaster høringerne, umuliggøres enhver form for principiel overvejelse, og det undrer os, at politikerne ikke har øje for disse principielle bekymringer,« siger Jakob Krag Nielsen.

Oplægget går på, at internetudbyderne skal forhindre adgangen til siderne ved en såkaldt DNS-spærring, et teknisk indgreb, som aktiveres, hvis man indtaster de forbudte adresser. Imidlertid kræver det ikke, at man er IT-nørd for at omgå denne spærring og alligevel kunne se siderne. En undersøgelse fra august 2010 fra Akademikernes Centralorganisations Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) viser, at danske akademikere udmærket er klar over, hvordan de trods spærringer alligevel kan tilgå f.eks. svenske Pirate Bay.

Højesteret afgjorde i maj en ankesag fra Telenor om fogedrettens spærring af adgangen til netstederne med musik og film allofmp3.com og thepiratebay.org

»Her opretholdt man spærringen, men Højesteret tog ikke stilling til, hvad der sker den dag, hvor der ikke længere er noget at komme efter. Det forbliver ubesvaret,« siger Telenors regulatoriske chef, Nicholai Kramer Pfeiffer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har beklaget over for den danske IT- og telebranche, at den ikke er blevet inddraget i høringen og har fået udskudt høringsfristen.