Advokat: Søfolk mangler retssikkerhed

Advokaten for de fire sømand fra gidselskibet Danica White mener, at søfolks retssikkerhed er truet. Han appellerer nu til politikerne om at ændre loven.

ARKIVFOTO af Danica White-- Piraterne bag kapringen af det danske fragtskib 'Danica White' har fremsat krav om løsesum. Det bekræfter direktør i det private efterretningsfirma Protocol, der arbejder med sikring af handelsflåden mod terror og pirateri. - Via vores netværk har vi fået bekræftet, at piraterne har fremsat krav om løsesum, og at der er inddraget en professionel forhandler mellem parterne, siger Hans Tino Hansen til Ritzau. Se RB 11.06.2007 13:44. (Foto: NF/Scanpix 2007) Fold sammen
Læs mere
Foto: NF
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- En halv sejr.

Sådan betegner advokaten Knud Foldschack Østre Landsret frifindelse af Rederiet H. Folmer & CO, selv om søfolkene på Danica White ikke får erstatning for at have siddet som gidsler i 83 dage.

Begrundelsen er, at landsretten finder, at kaptajnen burde have sørget for, at der blev holdt bedre udkig i det piratfyldte farvand ved Somailia kyst. Og at besætningen burde have været instrueret i, hvordan man slog alarm ved overfald.

- Men samtidig siger man, at det ikke er bevist, at kapringen kunne have været undgået, hvis man havde overholdt reglerne. Og derfor vil man ikke gøre rederiet erstatningsansvarlige, siger advokaten.

Knud Foldschack mener, at det nu er op til politikerne at sikre sømand, der kommer i tilsvarende situationer. Han mener, at sagen viser, at sømænd ikke har nogen retssikkerhed.


- Dommen er meget klar: Der er handlet uagtsomt, og der er handlet i strid med sikkerhedsreglerne, siger advokaten og fortsætter:

- Men det er i dag muligt for en reder at sende et skib forbi verdens farligste sted, som sejler lige så hurtigt som en vandcykel, uden han kan dømmes ansvarlig i forhold til en kapringssituation.

Knud Foldschack mener, det svarer til, at sømænd har en retssikkerhed som på Bountys tid for over 200 år siden.

- Lovgiverne må nu gå ind og sørge for, at der bliver omvendt bevisbyrde. Når man har med så "risky business" at gøre, så er det ikke besætningen, der skal bevise, at man kunne have undgået et overfald men rederen, mener advokaten.

Knud Foldschack vil nu gennemgå sagen med sin klient for at se, om den skal ankes til Højesteret.

/ritzau/