Advarsel: Statslån til svage banker skævvrider konkurrencen

14 pengeinstitutter skylder staten en kvart milliard kroner, men så længe pengeinstitutternes økonomi er svag, vil staten ikke tvinge dem til at betale gælden. Det skrævvrider konkurrencen i banksektoren, da de får billig kapital af staten, mener bankforsker.

Foto: Linda Kastrup. »Vi forsøger at lægge et mildt, men vedvarende pres på sparekasserne,« siger Henrik Bjerre-Nielsen, adm. direktør i Finansiel Stabilitet, og fortæller, at flere af de 14 pengeinstitutter er i økonomiske problemer og derfor har fået lov til at vente med at betale. Foto: Torben Åndahl
Læs mere
Fold sammen


Præcisering
Mandag bragte Berlingske Business en liste over 14 sparekasser, som har lagt garantbeviser som sikkerhed hos det statslige Finansiel Stabilitet. Men mandag formiddag udsendte Finansiel Stabilitet en opdateret opgørelse, hvorfor Sparekassen Vendsyssel, Vistoft Sparekasse og Merkur Andelskasse ikke længere optræder på listen over spare- eller andelskasser, som har værdipapirer deponeret hos Finansiel Stabilitet.

Når pengeinstitutter får lov til at vente i årevis med at tilbagebetale gæld til det statslige selskab Finansiel Stabilitet, er der reelt tale om konkurrenceforvridning. Det mener bankforsker Lars Krull fra Aalborg Universitet.

Han henviser til, at 14 pengeinstitutter skylder staten knap en kvart milliard kroner, da de i nu fem år fortsat ikke har betalt Finansiel Stabilitet for en statsgaranti under finanskrisen. I stedet har de afleveret en bunke usælgelige værdipapirer.

Finansiel Stabilitet fik papirerne i efteråret 2008, da den første bankpakke med en toårig statsgaranti blev lanceret. Prisen var 15 mia. kr., som pengeinstitutterne fik muligheden for at betale i form af egne aktier, garantbeviser eller andelsbeviser. 1. oktober 2010 udløb garantien, men Finansiel Stabilitet har fortsat ikke kunnet få omsat værdipapirerne som garant- og andelsbeviser til kontanter.

»Vi forsøger at lægge et mildt, men vedvarende pres på sparekasserne,« siger Henrik Bjerre-Nielsen, adm. direktør i Finansiel Stabilitet.

Han fortæller, at flere af de 14 pengeinstitutter er i økonomiske problemer og derfor har fået lov til at vente med at betale. Af samme grund vil han heller ikke kræve, at pengeinstitutterne betaler tilbage nu, eller som minimum laver en fast aftale om, hvornår pengene skal falde.

»Da én af årsagerne til, at det ikke går så hurtigt, som vi gerne vil have, er, at nogle af dem har nogle udfordringer med deres solvens (kapitalstyrke, red.), så ville det være en dårlig løsning. Så vi prøver på at finde en måde, hvorpå vi får vores penge hurtigt, men på en økonomisk forsvarlig måde,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Hensigtserklæringer

Grunden til at de økonomisk pressede pengeinstitutter ikke kan lave en bindende aftale med Finansiel Stabilitet om tilbagebetaling er, at såfremt de gør dette, skal de nedskrive beløbet i kapitalstyrken med det samme. Derfor har hovedparten af pengeinstitutterne ifølge Henrik Bjerre-Nielsen blot afgivet hensigtserklæringer om at betale. De har med andre ord ikke rigtig råd.

En af dem er landets tiendestørste pengeinstitut, Den Jyske Sparekasse, der har garantbeviser for hele 124 mio. kr. liggende hos Finansiel Stabilitet til betaling. Den Jyske Sparekasses adm. direktør, Claus E. Petersen, der også er formand i lokalbankernes forening Lokale Pengeinstitutter, bekræfter, at sparekassen blot har en løs aftale med Finansiel Stabilitet, da de ikke ønsker at binde sig og dermed skulle nedskrive i kapitalen øjeblikkeligt. »Derfor har vi nogle hensigter om, hvornår og hvordan vi betaler tilbage. Det er i 2016, at vi har en hensigtserklæring om at betale tilbage, men ikke nogen forpligtende aftale, for så skal vi fradrage dem med det samme,« siger Claus E. Petersen.

Hvorfor har I ikke betalt Finansiel Stabilitet noget før?

»Med den verden, vi har lige nu, er det rart at have noget polstring. I vores regnskab optræder garantkapitalen som det, der hedder CET1-kapital (en central af bankens polstring, red.). Med de lidt hårde år, vi har været igennem, er det ikke, fordi hverken vi eller Finansiel Stabilitet ser noget formål med at udhule den, så længe vi ikke har nogle lidt fornuftige regnskaber. Det er derfor, vi har lavet en aftale med dem, hvor vi har sagt, at det vil være uhensigtsmæssigt at indfri dem nu,« siger Claus E. Petersen.

Men det er en uretfærdig skævvridning af konkurrencen, mener bankforsker Lars Krull fra Aalborg Universitet.

»Hvorfor skal Den Jyske Sparekasse betale en meget lavere pris end andre for at få kernekapital? Det må være rimeligt, at alle bankerne betaler det samme og lever med det. Men det er vel et udtryk for, at staten ikke kan sælge de papirer, for hvem vil købe?« siger Lars Krull.

Han henviser til, at pengeinstitutter normalt betaler over seks pct. i rente for at låne såkaldt ansvarlig kapital, som garantkapital er. Til sammenligning sætter sparekasserne selv renten på garantkapital til mellem 1,5 og 2 pct. om året.

»Derfor er det da en fordel for institutterne at have så billig adgang til kapital,« siger Lars Krull.

Døjer med svag økonomi

Flere af de 14 pengeinstitutter, der fortsat har garantbeviser liggende hos Finansiel Stabilitet, døjer generelt med en svag økonomi. Ser man eksempelvis på den årlige risikovurdering af 70 danske pengeinstitutter, som BankResearch foretager i samarbejde med Niro Invest, ligger Den Jyske Sparekasse helt nede som nummer 68 på listen ud af 70 pengeinstitutter.

Dronninglund Sparekasse, der har garantbeviser for 17 mio. kr. hos Finansiel Stabilitet, ligger i den tunge ende på BankResearchs risikoliste, som nummer 55.

Der er dog også forholdsvis sunde pengeinstitutter blandt de 14, som skylder Finansiel Stabilitet penge for garantbeviser. Det gælder blandt andre Frøs Herred Sparekasse, der er nummer 19 på listen fra BankResearch, og som har garantbeviser for 12 mio. kr. liggende hos Finansiel Stabilitet. Her har sparekassedirektør Kurt Jensen dog indgået en aftale med det statslige selskab:

»Vi har lavet det sådan, at vi betaler en million kroner hvert kvartal. Det var aftalen dengang. Så det er betalt tilbage om tre år, hvis det er 12 mio. kr.,« siger Kurt Jensen.

Han mener dog ikke, at der er tale om, at hans pengeinstitut ligefrem bliver hjulpet af Finansiel Stabilitet. Han angriber i stedet staten for at have påført sparekassen for høje omkostninger, da den deltog i betalingen af de 15 mia. kr. for statsgarantien fra 2008-2010.

»Det er træls, at vi har skullet betale så meget til krakkede banker. Vi er kommet til at betale alt for meget, fordi vi har så stort et indlån, og vi har betalt ud fra store indlån i stedet for udlånsrisici. Det har været dybt uretfærdigt, at jeg skulle betale så meget. Vi har betalt 75 mio. kr. Det er simpelten ikke en fair måde at gøre det på. Men det bliver lavet om nu,« siger Kurt Jensen.

Han er generelt utilfreds med, at pengeinstitutter med et stort indlånsoverskud har så svære vilkår i dag på grund af det lave renteniveau.

»Vi bliver straffet for at have et stort indlånsoverskud, og der bliver vi nu igen straffet af Nationalbanken, fordi vi ikke kan placere indlån uden at skulle betale negativ rente. Vi har betalt 4,7 mio kr. i rente bare i første halvår,« siger Kurt Jensen og fortsætter sin bandbulle:

»Jeg har ikke set en bank endnu, der er gået ned, fordi den har for meget indlån. Det er på grund af risikable udlån, at banker går fallit.«