Advarsel om trafikpropper: Satellitter og skrot fylder det nære rum op

Det bliver stadig farligere at sende udstyr i kredsløb om Jorden, fordi der efterhånden er fyldt godt op. FN-organisation opfordrer til hurtig og langt bedre koordinering.

Endnu en raket stiger til vejrs med satellitter ombord. Opsendelsen af endnu to satellitter – Siwei Gaojing-2 03 og Siwei Gaojing-2 04 – på billedet skete 25. november fra det nordvestlige Kina. Xinhua/EPA/Ritzau Scanpix

Kredsløb tæt på Jorden vil snart blive umulige, fordi pladsen i det nære rum er fyldt op af stadig flere satellitter og mere rumskrot.

Sådan lyder advarslen fra FNs ekspertudvalg, som derfor opfordrer virksomheder og lande til at samarbejde og dele de nødvendige data.