Advarsel om supermobilnet lå hen

Politikerne trak først i nødbremsen efter tre måneder, så teleselskaberne ved, hvad de har, før de skal byde på et nyt lynhurtigt mobilnet til danskerne.

Vi skal snart til at tale mobil på nye og stærkere frekvenser – og teleselskaberne skal ud at byde på disse bånd. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om Konkurrencestyrelsen allerede for tre måneder siden påpegede det betænkelige i, at der holdes auktion over et nyt supermobilnet et halvt år, før de gamle mobilfrekvenser bliver omfordelt, var det først i onsdags, at politikerne trak i nødbremsen.

I september bad Konkurrencestyrelsen om, at IT- og Telestyrelsen udskød auktionen over de nye mobilfrekvenser, fordi det er »problematisk«, at man vil sælge de nye frekvenser, før de gamle er blevet omfordelt.

»Konkurrencestyrelsen skal opfordre IT- og Telestyrelsen til at sikre, at der ikke udestår sådanne konkurrencemæssige problemstillinger, som kan have væsentlig betydning for budgivere ved auktionen over 2,5 GHz og 2010 MHz frekvensbåndet,« hed det i brevet.

De nye frekvenser på 2,5 GHz-båndet er meget stærke men kortrækkende. De gamle mobilfrekvenser på 900 og 1800 MHz skal derfor omlægges fra normal mobiltelefoni til 3G-telefoni, som kan håndtere data i større fart, om end langtfra så hurtigt som de nye 4G-net vil kunne. Derfor vil teleselskaberne have styr på, hvad de hver især står tilbage med af gamle net, som nu opdateres, før de byder på de nye.

Telia skal af med nogle af de mobilfrekvenser, som fulgte med, Telia købte Orange. Da de nuværende indehavere ikke må byde på de ledige frekvenser, er der reelt kun »3« til at byde.
Politikerne bad i onsdags IT- og Telestyrelsen mødes med »3«, som kraftigst har kritiseret den omvendte auktion. Mødet holdes i dag, mandag. »3« bakkes op af sine konkurrenter.

Må ikke blive forsinket

»Spørgsmålet er utroligt vigtigt, og vi prioriterer at få afklaret, hvem der skal have 900- og 1800-frekvenserne, så det bliver muligt at byde rigtigt, når 2,5 GHz-frekvenserne kommer i spil. Har jeg et 2G-net, som jeg kan konvertere til ny teknologi, er det ganske afgørende for, hvad jeg skal købe. Og derfor er det helt rigtigt, når Konkurrencestyrelsen påpeger det som et vigtigt problem. Jeg forstår ikke, hvorfor man hidtil har valgt at se bort fra det,« siger Telias juridiske direktør, Jens Ottosen-Støtt.

Men de nye supermobilnet må ikke blive væsentligt forsinket.

»Hvis auktionen kan gennemføres allerede i 1. halvår 2010, får vi mulighed for at rulle den nye teknologi hurtigere ud og nærme os høje hastigheder hurtigere end ellers. Og så løber udlandet ikke fra os – det er jo ikke godt for verdens største IT-nation at være sidst i Norden. Andre steder er man længere fremme end i Danmark. Til gengæld taler man ikke så højt i udlandet om, hvor dygtige man er,« tilføjer Telia-direktøren.

Det bakker Nicholai Pfeiffer, regulatorisk chef i Telenor, helt op , selv om han antyder, at »3« snarere er interesseret i at bevare førerpositionen på 3G-mobilområdet.

»Dette må ikke forsinke den teknologiske udvikling i Danmark. Fred være med, at vi kan mene, at »3« har en egen dagsorden ved at forsøge at få udskudt auktionen. Men det skal ikke stoppe den teknologiske udvikling ved at fastlåse mobilmarkedet, hvor det er nu. Tidspunktet for, hvornår det bliver muligt at rulle LTE ud i Danmark, er velvalgt, for det ER jo allerede afklaret i nabolandene,« siger han.

Teleselskaberne har kritiseret politikerne for at ville malke penge af dem i forbindelse med 4G-auktionen.