Landets fire største banker er ikke bedre polstret end ved indgangen til seneste finanskrise. De bruger penge til milliardudbytter til aktionærerne og sparer ikke nok op til at imødegå et finansielt kollaps som ved finanskrisen i 2008.

Johannes Raaballe, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet

»Bankernes polstring i dag er præcis som før den seneste krise. Realiteten er, at de fire største bankers modstandskraft mod en ny krise ikke er større end før den danske bankkrise«

---

Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion i en ny undersøgelse udarbejdet af lektor i økonomi ved Aarhus Universitet Johannes Raaballe, der kortlægger risikoen for et nyt sammenbrud i den danske banksektor.

»Bankernes polstring i dag er præcis som før den seneste krise. Realiteten er, at de fire største bankers modstandskraft mod en ny krise ikke er større end før den danske bankkrise,« siger Johannes Raaballe til Berlingske.

Kejserens nye klæder

Advarslen er opsigtsvækkende og kontroversiel, fordi der efter finanskrisen i 2008 er vedtaget et væld af nye regler og reguleringer, som skal forhindre et nyt finansielt kollaps. Ifølge både bankerne selv, Finanstilsynet og Nationalbanken er bankerne i dag »væsentligt bedre kapitaliseret end i 2007«. Det er den udlægning, som Johannes Raaballe nu dumper:

»I al ydmyghed føler jeg mig som den lille dreng i »Kejserens nye klæder«. Se nu at få givet den kejser noget tøj på. Og sørg for, at han får en enkel klædedragt,« siger han.

Ny beregningsmodel

Johannes Raaballe er bekymret for, at en ny finanskrise kan ramme allerede inden for en periode på tre-fem år, selv om han understreger, at der på kort sigt er finansiel stabilitet i Danmark.

»Man kan se, at bankerne er blevet meget lystne med hensyn til at betale kapital ud til deres aktionærer både i form af udbytte og aktietilbagekøb. Det, synes jeg, er risikabelt. Både Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord burde være mere tilbageholdne med at udbetale udbytte og i stedet blive mere velpolstrede,« siger han med henvisning til de fire største rent danske banker.

Omdrejningspunktet i Johannes Raaballes argumentation er en helt ny måde at beregne bankernes modstandskraft på. I dag opgør man bankernes polstring ved hjælp af deres solvens, som bygger på bankernes kapital sat i forhold til risikoen ved deres udlån. Altså en måde at opgøre bankens polstring baseret på bankens egne regnskabstal. Men netop den metode fejlede op til sidste finanskrise, argumenterer Johannes Raaballe. Han foreslår i stedet at bruge det, som han selv kalder den »markedsopgjorte solvens«, der bygger på markedsværdien af bankens aktier divideret med den markedsopgjorte usikkerhed på bankens aktiver – det vil sige i praksis bankens udlån.

En metode som set i bakspejlet var i stand til at identificere 19 ud af 20 danske bankers alvorlige økonomiske problemer, før de én efter én gik nedenom og hjem under krisen. Det skyldes ifølge Raaballe, at metoden tager bedre hensyn til usikkerheden i bankens udlån og derfor er bedre til at forudsige finansiel ustabilitet.

En øjenåbner

Den nye metode er »interessant og relevant«, mener Peter Løchte Jørgensen, der er professor i finansisering ved Aarhus Universitet.

»Jeg håber, at den vil være en øjenåbner for både myndigheder og banksektoren selv. Johannes Raaballes resultater er opsigtsvækkende, men de er på samme tid ikke overraskende. Enhver veluddannet finansiel økonom ved, at informationsindholdet i markedsværdier som hovedregel er overlegent i forhold til bogførte regnskabsværdier, som ofte kan manipuleres på alle mulige måder. Raaballes undersøgelse sætter en tyk streg under dette,« siger Peter Løchte Jørgensen.

Professor Anders Grosen, centralt medlem i Rangvid-udvalget, der kulegravede årsagerne til den seneste finanskrise, bakker »fuldt op« om undersøgelsen:

»Analysen viser, at bankerne står polstret lige sådan, som de gjorde før sidste krise, og dengang måtte vi konstatere, at det ikke var tilstrækkeligt. Beredskabet ved en krise er ikke bedre end tre år før sidste krise, og det er alarmerende og i modsætning til, hvad alle går og siger,« siger Anders Grosen og tilføjer:

»Med Johannes Raaballes undersøgelse kommer der her et relativt enkelt markedsbaseret mål, der virker i modsætning til de traditionelle mål baseret på regnskabsdata. Filosofien med solvens- og risikomål baseret på markedsdata er reguleringsmyndighederne over hele verden nødt til at tage til sig.«

Aktiekurser svære at stole på

Professor i finansiering på Copenhagen Business School, Finn Østrup, er lidt mere forbeholden ved at bruge aktiemarkedets vurderinger som indikator for kommende kriser.

»Undersøgelsen er vældig interessant, og jeg er enig i, at metoden med solvens var dårlig til at forudsige finanskrisen. Men spørgsmålet er, om aktiekurserne altid indeholder en sand forudsigelse for, hvordan det går i en virksomhed senere hen. Der synes jeg netop, at finanskrisen har vist, at aktiekurserne er sværere at stole på. Det kan være problematisk at tage aktiekursværdien og udsvinget i aktiekursværdien som en indikator for, om en bank kommer i vanskeligheder,« mener Finn Østrup.

Hos bankernes interesseorganisation, Finansrådet, tager man køligt imod undersøgelsen fra Johannes Raaballe:

»Vi deler regeringens, Nationalbankens og Finanstilsynets vurdering af, at bankerne i dag er væsentligt bedre kapitaliseret end i 2007,« siger direktør Ulrik Nødgaard og tilføjer:

»Hvis Johannes Raaballe har udviklet et mål, der kan forudsige finanskriser, så siger jeg til lykke. Det bør han spille ind til Det systemiske Risikoråd,« siger direktør Ulrik Nødgaard med henvisning til det råd, der blev nedsat i 2013 for netop at forudsige finanskriser.

Nationalbankdirektør Lars Rohde har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser i en mail til, at det finansielle system ifølge Nationalbanken er blevet mere robust, end det var før finanskrisen.