Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Da TDC stadig er børsnoteret, selv om der er meget lidt handel i aktien, er der teknisk set ikke tale om en børsnotering. Derfor skal der heller ikke udarbejdes et egentligt børsprospekt, og de sædvanlige prospektregler er ganske enkelt ikke gældende.
Det betyder, at investorerne kan se i telefonbogen efter nærmere information om selve aktiesalget, om risikofaktorerne ved at investere i TDC, om ledelsens bonusordninger, og alle de andre informationer, som man får ved en børsintroduktion.
Strengt taget kan informationen blive udsendt senere, men det er slet ikke sikkert det sker. I dag er ikke mindre end 12 banker, anført af investeringsbankerne JP Morgan, Morgan Stanley og SEB Enskilda, gået i gang med at udsende aktieanalyser og præsentere TDC for professionelle investorer.
Selv de professionelle har dog endnu intet fået at vide om tidsplanen for aktiesalget, salgskursen, eller hvor mange aktier der vil blive solgt. Ifølge erhvervsavisen Financial Times vil kapitalfondene, der i dag har aktier for i alt 45,3 milliarder kr. i TDC, sælge aktier for omkring 16 milliarder kr.
Heraf vil op til ni milliarder kr. blive købt af TDC selv, og derefter formentlig blive annuleret. TDC-aktien er i dag steget med op til 4,5 pct. til kurs 52,75 kr.