Aben bliver i Danmark

Produktionen af Kay Bojesen-aben er aldrig flyttet ud. Håndværket betyder for meget for brand og kvalitet, mener den danske designvirksomhed – et faktum, der ikke ændres foreløbig.

Rosendahl Design Group har flyttet noget af Kay Bojesen-produktionen ud af Danmark, men den berømte abe bliver. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Midt på gulvet står en kasse fyldt med abehoveder i mørkt teaktræ og lys limbo. De kigger op mod loftet i hver sin retning og venter på at blive sat sammen med de resterende dele. Men ikke andre af Kay Bojesens trædyr dukker op fra de mange kasser på det familieejede trædrejeri Brdr. Krüger i Nordsjælland. Kun den kendte abe er blevet tilbage. Både kaninen, elefanten og de andre i flokken er trukket mod udlandet og bliver i dag produceret i Asien.



Hele produktionen kunne være rykket væk. Men sådan blev fortællingen ikke. Risikoen for, at produktionen af aben ville rende ind i problemer, satte en stopklods for turen til Østen.

»På vores kerneprodukt har vi brug for en ekstremt høj kvalitet. Kompleksiteten ved aben gør, at det ikke er noget, man bare kan flytte. Det er essentielt at være helt tæt på produktionen i forhold til ændringer og justeringer af produktet,« siger Magnus Jørgensen, der er kreativ direktør hos Rosendahl Design Group med ansvar for blandt andet Kay Bojesen Denmark.

Når man kaster panoramablikket fra den ene ende til den anden af det store lokale, spotter man op til flere processer, der er i gang. I den ene ende står flere paller med træ stablet oven på hinanden. Jo længere man drejer blikket mod den modsatte del af rummet, begynder maskinernes summen at ramme øregangen, og duften af nydrejet træ bliver sværere at undgå. Aben består af 31 dele, hvis man altså tæller elastikker og små stifter med. Der skal sættes hak ved mange punkter, før aben bliver født som et rigtigt Kay Bojesen-produkt.

En kompleks proces, der ikke på nuværende tidspunkt tør lægges i andre hænder.

»Det kræver en høj grad af workmanship, erfaring og tålmodighed for at få et færdigt produkt, der ser ud, som om det kommer fra den samme træstamme. Det kan være svært at opnå i udlandet,« siger Magnus Jørgensen og forklarer, at de ikke kan stole på, at udlandet helt lever op til kvalitetskravene.

Dyr som elefanten og kaninen er ikke lige så svære, blandt andet fordi de kun består af én træsort og ikke to som aben. Og med aben som det vigtigste produkt er der ikke råd til at tage for mange chancer.

Det er også essentielt, at der ikke er mere end en lille halv times kørsel mellem Rosendahl Group og trædrejeriet. Leveringsgarantien skal være til stede, når salget af aben vokser.

»Vi har brug for en meget høj grad af leveringssikkerhed. Det kan være svært at opnå i udlandet. Du kan få store mængder lige pludselig, men på grund af den lange leveringstid kan du ikke stole på, at du har det til enhver tid, som man kan med aben, som vi får produceret her,« siger han og trækker en abe frem fra sin taske. Han styrer den målrettet mod bordet og lader hånden hvile på den bløde teakstræsryg, mens talestrømmen fortsætter.

»Hvis du havde lavet denne her på den anden side af jorden, så er det ikke nok at tale over telefon eller mail, hvis der skal ideudvikles eller ændres noget. Du skal ud til fabrikken, og du skal af sted flere gange. Med Brdr. Krüger bruger jeg ti minutter over telefon eller ved et fysisk møde, og så forstår vi hinanden,« siger han og forklarer, hvor essentielt samarbejdet med Brdr. Krüger er.

Lige nu vejer det mere end det faktum, at der er besparelser i at rykke produktionen ud.

»Du kan være stensikker på, at der er noget at spare. Ellers gjorde så store dele af verden det ikke. Spørgsmålet er, hvor interesseret man er i det. Forbrugerne er indstillet på at betale relativt meget for en abe,« siger han.

Hvor meget Kay Bojesen Denmark sparer ved at have noget af produktionen i udlandet, vil selskabet ikke kommentere. Heller ikke hvor meget dyrere det er at producere aben inden for de danske grænser.

Fortællingen om Kay Bojesens tilstedeværelse i Danmark er ikke bare fortællingen om kvalitet og leveringstid. Det er også fortællingen om dansk håndværk, der ikke kan laves andre steder. Håndværk, der er vigtigt at bevare i Danmark.

På det lille trædrejeri er der otte-ti personer, der hver dag står ved maskinerne og drejer teak og limbo om til abearme og øjne. Personer, der har håndværksbaggrund, og som næppe ville være der, hvis hele abeproduktionen røg til udlandet.

Et scenarie, der også fylder i argumentationen mod outsourcing. Magnus Jørgensen har selv blandt andet en håndværksmæssig baggrund og mener, at de danske virksomheder har et ansvar for at holde fast i det gamle traditionelle håndværk i Danmark.

»Det her kunne ikke skabes alene af maskiner eller folk uden erfaring,« lyder det fra Magnus Jørgensen, da en abekrop roligt forsvinder ind og ud mellem en stribe af børster, hvorpå der hænger små bånd af slibepapir.

»Det er rigtigt rart at holde gang i nogle danske arbejdspladser,« siger han og kigger rundt på de forskellige folk, der er i gang med at forme aben.

Men Kay Bojesen er ikke hellig. På nær aben er alle andre dyr sendt til de varmere himmelstrøg. En svær kamp beskriver Magnus Jørgensen tiden, hvor de rykkede ud. Det har ikke været nemt at styre uden om udlandet.

»På et tidspunkt var det nærmest et mantra, at tingene skulle ud af landet. Hele flodbølgen af lave priser og Østens lave lønninger har været over os,« siger han.

Kay Bojesen Denmark ser det som en sejr at have beholdt produktionen af det vigtigste Kay Bojesen produkt i Danmark under bølgen af outsourcing, som mange virksomheder red med på.

Men hvorfor ikke flytte hele produktionen tilbage til Danmark? Svaret kommer prompte.

»Det er et spørgsmål om kapacitet. Der er simpelthen ikke nok i Danmark, der kan det, Brdr. Krüger kan.«

Var virksomheden i stand til at holde helt produktionen i Danmark, havde de gjort det. Spørgsmålet er så, om aben kan blive ved med at være hjemme.

Magnus Jørgensen fornemmer, at tiden, hvor man troede, at det bedste var at flytte produktionen ud af landet, er ved at dampe af. Kvalitet vægter højere end lave lønninger og besparelser. Så den er ikke på nuværende tidspunkt en truet art.

I et hjørne af rummet står en medarbejder og vender og drejer adskillige abehoveder, mens øjnene søger efter fejl. »Klunk« lyder det flere gange, når et hoved flyver gennem luften og gør de kasserede trædele selskab i skraldespanden. Det sker tit. Ligesom der bliver brugt lang tid på at matche op i forhold til træets farve. Det kommer blandt andet til udtryk i to tynde jernstænger placeret på en væg, hvorpå flere træarme og ben hænger og dingler. Alle dele venter på en partner. Der kan godt gå lang tid, for det er ikke til at vide, hvornår der kommer et ben, der lige har den passende mørke eller lyse farve.

Der bliver lagt meget vægt på at finde fejlene. Endnu en grund til at ikke hvem som helst kan lave aben. For det er de helt små detaljer, som et abehoved eller en arm bliver kasseret på. Og det kræver et erfarent øje at spotte dem.

Ifølge Magnus Jørgensen er det det hele værd. For det kræver forbrugerne.

»Der er en trend eller en retning i samfundet, der lægger ret meget vægt på, hvordan og hvor tingene bliver produceret,« siger han.

Det mærker han også på de udenlandske markeder, hvor Kay Bojesens produkter bliver solgt. Især ét marked har været en sejr at placere sig på.

»Hvis man først har prøvet produkter af i Japan, så kan man være alle steder. De har ekstremt høje krav til kvalitet,« siger han.

Efterspørgslen på aben bliver langtfra mindre. Og faktum er, at Kay Bojesen Denmark leger med tanken om at komme ud på flere markeder i udlandet. Så der vil ikke blive lavet færre aber i fremtiden. Spørgsmålet er, hvor længe kærligheden til et produkt kan vinde over besparelserne ved en outsourcing?

Indtil videre bliver aben hjemme.