ABB lander større indtjening end ventet trods skuffende salg

Industrikoncernen ABB er kommet bedre end ventet ud af sit tredje kvartal, når der er tale om nettoindtjening og driftsresultat. Til gengæld har toplinjen skuffet en anelse i forhold til markedets forventninger.

Industrikoncernen ABB er kommet bedre end ventet ud af sit tredje kvartal. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHAEL BUHOLZER

Det skriver Bloomberg News onsdag morgen ovenpå de senest aflagte regnskabstal fra det schweizisk-svenske industriselskab.

I tredje kvartal har ABB præsteret et driftsresultat på EBITA-niveau på 1,08 mia. dollar, hvilket var mere end de 1,01 mia. dollar, som var ventet blandt analytikerne i markedet ifølge Bloomberg News. Det har samtidig været med til at give en nettoindtjening på 577 mio. dollar mod ventet 520 mio. dollar.

På toplinjen er der til gengæld en skuffelse, idet omsætningen er endt på 8,52 mia. dollar, mens analytikerne havde estimeret 8,77 mia. dollar.