AB Inbev overvejer at hæve bud på Sabmiller

Verdens største bryggeri, AB Inbev, kan snart være klar med et nyt og forbedret bud på konkurrenten Sabmiller, efter at førstnævnte i sidste uge fik afvist et bud.

I kroner og øre er der tale om et knap 14 mia. kr. forbedret bud, hvilket værdisætter Sabmiller til lidt over 700 mia. kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: YVES HERMAN

Ifølge Bloomberg News' kilder barsler Anheuser-Busch Inbev med et bud på 43 pund per aktie, hvilket er omkring 2 pct. højere, end det bud på 42,15 pund, som Sabmiller fejede af bordet i sidste uge.

I kroner og øre er der tale om et knap 14 mia. kr. forbedret bud, hvilket værdisætter Sabmiller til lidt over 700 mia. kr. Det virker dog ikke til at være tilfredsstillende for Sabmiller, som tidligere har meldt ud, at det finder pris på 45 pund per aktie retfærdigt.

Men parterne har travlt med at nå til enighed, hvis det skal munde i en fusion mellem de to selskaber. Ifølge engelske virksomhedsregler skal AB Inbev har fremlagt et bud senest onsdag klokken 18, og hvis det ikke byder, må bryggerigiganten ikke komme med et nyt bud de næste seks måneder.

Hverken repræsentanter fra Sabmiller eller AB Inbev har villet kommentere historien over for Bloomberg News.

TV: AB Inbev har budt 700 milliarder kr. på SABMiller