AB Inbev hæver bud på Sabmiller til 43,50 pund

Tovtrækkeriet om en mulig sammensmeltning af verdens største og verdens næststørste bryggeri, AB Inbev og Sabmiller, fortsætter.

Foto: FRANCOIS LENOIR. I sidste uge forkastede Sabmiller et bud på 42,15 pund per aktie.
Læs mere
Fold sammen

Mandag hæver AB Inbev sit bud på Sabmiller til 43,50 pund per aktie.


Det bekræfter AB Inbev ifølge Bloomberg News.


Det nye tilbud på 43,50 pund per aktie, svarende til 67,4 mia. pund, kommer, efter at Sabmiller i sidste uge forkastede et bud på 42,15 pund per aktie.

Der er tale om det fjerde tilbud fra bryggerigiganten AB Inbev, og det kommer under 52 timer forud for deadline for, hvornår der senest skal være afgivet ifølge britiske regler.

Det forhøjede tilbud vil formodentlig øge presset på Sabmillers bestyrelse, der af en række investorer i forvejen er blevet opfordret til at slå en handel af med rivalen.


Sidste uge afviste et flertal i det London-baserede bryggeris bestyrelse tilbudet på 42,15 pund per aktie. Bestyrelsen fandt simpelthen tilbuddet betydeligt lavere end sammenlignelige handler.

Sabmillers største aktionær med 27 pct., tobaks-kæmpen Altria, var imidlertid uenig med bestyrelsens beslutning om at afvise tilbuddet fra AB Inbev.

TV: AB Inbev forhøjer sit bud på SABMiller