Aarsleff trodser krisen

Entreprenørkoncernen Per Aarselff nyder godt af, at anlægsopgaver er første prioritet, så byggekrisen slår ikke så hårdt igennem. Men afmatning truer.

Foto: Stig Nørhald. Her er man i gang med svejsearbejde på en spunsvæg. Det er bl.a. opgaver som disse, hvor Aarsleff fungerer som underleverandør.
Læs mere
Fold sammen
Entreprenørkoncernen er foreløbig i stand til at klare sig godt trods den økonomiske krise. Arbejdet i byggeriet er ellers placeret i de indledende trin i form af etablering af byggegruber og pilotering af fundamenter. Anlægsopgaver har heldigvis større betydning end byggeri, og den tekniske præstationsevne er samtidig en styrke i konkurrencen. Udfordringen for selskabet består derfor i den voksende konkurrence fra andre entreprenører, der nu kaster sig over anlægsopgaver for at kompensere dykket i byggeriet. På efterspørgselssiden er der samlet set nedgang, selv om offentlige ordrer fortsætter i uændret takt. Specialiseringen hjælper altså kun delvis.

Selskabet udvikler sig hele tiden i positiv retning omkring udvidelse af forretningen, forbedring af produkterne med industrielle løsninger og meget store investeringer i de nyeste maskiner og udstyr. Virkefeltet fastholdes dog med en klar målestok: Alt arbejde foregår i og under jordhøjde. Denne profil fastholdes stort set overalt selv om selskabet også deltager som partner i konsortier, f.eks. det store arbejde med renovering af Københavns Hovedbanegård. Samarbejder betyder en væsentlig indirekte risiko omkring disse store opgavers gennemførelse.

Fokus er på egne kompetencer og produktløsninger, der hele tiden søges udnyttet konstruktivt over for kunder. Geografisk søges de nærliggende udenlandske markeder bearbejdet inden for områderne med stærkest stilling, dvs. fundering, vandbygningsarbejder og kloakrenovering. Samme styrke bruges omkring enkeltstående projekter i fjernere lande.

Dynamikken som entreprenør er intakt, og selskabet søger at placere sig tidligt i processen hos kunden for at kunne tilbyde sine ydelser til fordel for både bygherren og Per Aarsleff selv. Dermed reduceres opgaven for den rådgivende ingeniør, og nye former er således under udfoldelse.

Specialerne
Fundering er det oprindelige hovedområde, og især byggeri af og ved havneområder har stor betydning. Interessen for dyrt byggeri ved havnefronten og i centrum af storbyer betyder krav om dyre løsninger med byggegruber, parkeringskældre, spunsvægge osv. Per Aarsleff optræder som regel kun som underleverandør ved byggeopgaver, mens anlæg af havnekajer og lignende også udføres fuldt ud for kunden.

De mere almindelige anlægsopgaver svinger en del i art og forløbet af afviklingen. I det seneste regnskabsår og foreløbig videre ind i dette år har gennemførelsen af ordrerne været bedre end forventet. Indtjeningen er derfor væsentligt højere, end ledelsen selv havde påregnet. Imidlertid gror træerne ikke ind i himlen, og realismen er bevaret hos ledelsen, der nedtoner begejstringen. Alene størrelsen af de igangværende ordrer (bogført 4,1 mia. kr.) er så stor, at der hurtigt kan opstå negative udsving af mange millioners størrelse. Det er og bliver »Risky Business«.

Det andet speciale er kloak- renovering uden opgravning, hvor der indstøbes en »strømpe« i de eksisterende kloakrør. Her fik man omsider forligt en retssag med det amerikanske selskab, der oprindeligt introducerede teknologien. Per Aarsleff har selv udviklet videre, og en helt ny metode er under udvikling, hvor damphærdning erstattes med LED-lys. Indtjeningen blev påvirket af erstatningen, men heldigvis var beløbet nogenlunde afdækket ved en tidligere hensættelse. Markedet er enormt, og nu er der fred i baglandet. De gentagne problemer med oversvømmelser ved regnskyl understreger behovet for gennemgribende opgradering af kloaknettet, hvilket ikke kun er et dansk fænomen.

Serviceprægede opgaver
Udvikling af standardløsninger med industriel serieproduktion er også udviklet til havvindmøller, der kræver et solidt fundament enten i form af en sænkekasse i beton eller en stålrørskonstruktion.

Opgradering af jernbaneanlæg er et eksempel på mere serviceprægede opgaver. En stor opgave kan blive etablering af fuld eldrift på resten af hovedbanerne i Danmark efter skandalen med IC4-togene. Projektets rentabilitet og miljøvenlighed tilsiger i forvejen en sådan politisk beslutning.

Ledelsen har været kendetegnet af kontinuitet, og E. Malte Iversen er den tredje på topposten. Forgængeren Palle Svejstrup blev formand for bestyrelsen i forlængelse af sin regeringstid. Stifteren Per Aarsleff afgik ved døden 18. juni i år. Selskabet er således et eksempel på lange ansættelsesforhold og ro i toppen, hvilket kendetegner mange virksomheder med succes.

Nu er en udskiftning dog ved at blive indledt i bestyrelsen, idet aldersgrænsen på 70 år kræver dette.

Jens Bigum blev i år afløst af en anden Arla-person, nemlig viceadministrerende direktør Andreas Lundby. Palle Svejstrup skal stoppe ved næste generalforsamling, så forandringerne er væsentlige med farvel til to sværvægtere.

Økonomi og aktiekurs
Indtjeningen sidste år blev særdeles god, og likviditeten styrkes af ordrernes længde over flere år, da skatten først opgøres og betales ved afslutningen. Regnskabsførelsen forekommer forsigtig, og det er jo en dyd, som nok atter vil vinde anerkendelse pga. krisen. Derimod investeres der nærmest voldsomt i udstyr så »cash conversion« er lav, dvs. pengestrømmen bruges på fremadrettede investeringer. Aktionærerne må nøjes med ti mio. kr. i udbytte af deres formue på 1,25 mia. kr. Det svarer til kun 23 medarbejderes gennemsnitsløn (436.000 kr.) – eller knap det dobbelte af lønnen til moderselskabets direktion.

Per Aarsleff er derfor en aktie for tålmodige folk, der kan leve med, at selskabets tarv plejes, og så må afkastet og honoreringen af kapitalgrundlaget fra ejernes side komme i sidste række.