Aarsleff får kontrakt i Københavns Lufthavn

Per Aarsleff skal opføre råhuset til en ny finger i Københavns Lufthavn.

Foto: Københavns Lufthavne. Københavns Lufthavne gør klar til at udbygge et større areal som et nyt erhvervsområde. Det 25-fodboldbaner store areal ligger i udkanten af Københavns Lufthavn, Kastrup, og forventningen er, at man kan tiltrække to mia. kr. i private investeringer til projektet.
Læs mere
Fold sammen

Aarsleff skal stå for råhuset i den nye Finger E, bestående af en treetagers bygning på cirka 18.000 kvadratmeter samt en støttebygning og forbindelsesgange.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra entreprenørselskabet, som ikke sætter beløb på bestillingen.

Arbejdet begynder efter påsken og ventes at vare indtil marts 2018.

Aarsleff arbejder i forvejen på lufthavnens udbygning af Terminal 2.